fredag den 22. april 2016

Frustrationerne over min krop

Det var ikke nogen overraskelse, for jeg vidste det godt; At jeg ville tage på efter sidste års faste. Og de første kilo var okay. Fordi jeg godt ved, at når man går fra et måltid om dagen til tre plus mellemmåltider så bliver kroppen glad, og suger alle kalorier til sig. Og faktisk var det okay, at mine bryster kom igen, og at jeg igen kunne passe mine bukser.

Men så blev det ved. De bukser, der var for store kom til at passe, og blev pludselig meget stramme. For ikke at sige, at de faktisk blev for små. Uden at forholde mig til det smed jeg dem ud, og købte nye bukser. De var alligevel slidt. Mine skjorter begyndte at gabe mellem knapperne, når de nåede mine hofter, men jeg købte bare nye trøjer, der kunne gemme mig bedre.

Dagen før igår så jeg et billede af mig selv, og jeg kunne ikke genkende mig selv. Først fejede jeg tankerne til side med et; "det er bare en uheldig vinkel". Senere så min kæreste billedet, og jeg præsenterede min teori om den uheldige vinkel. Men han så skeptisk ud i øjnene, da han gav mig ret. Og til sidst indrømmede han, at han faktisk havde lagt mærke til, at jeg havde taget ret meget på, på det sidste.

Også brød jeg sammen. For jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre. Og jeg HAR ikke flere kræfter til at kæmpe mod min krop. Jeg vil ikke have en krop, jeg har ikke bedt om den. Jeg vil bare være et flyvende hoved.

Sidst jeg selv syntes, at jeg var blevet lidt rund i det begyndte jeg at løbe. Med de bedste intentioner om at bibeholde mine gode madvaner, ikke løbe om aftenen (fordi det som regel er forbundet med at skulle forbrænde aftensmaden for at få ro) og ikke løbe mere om 3 gange om ugen (fordi motion skal være velafbalanceret).
Og hvordan endte det så? Jeg løb så ofte jeg kunne, jeg skar måltider ned til 1 om dagen, skar ned på kulhydrater, slik og frugt blev erstattet med aftenthe og jeg løb som oftest om aftenen. Jeg fik overspisninger, opkastninger, jeg løb for at kunne kaste aftensmad op udenfor hjemmet, uden at min kæreste lagde mærke til noget. 3 løbeture á 4-5 km. om ugen kickstartede endnu engang min spiseforstyrrelse, og jeg blev så ulykkelig.

Men jeg begyndte. youghurt/knækbrød/rugbrød/müsli om morgenen, 2-3 skiver rugbrød m. pålæg til frokost, frugt eller 2 lakridsbolcher om eftermiddagen og en god portion aftensmad. Og slikgilde hver fredag. Samtidig med at jeg cyklede 13 km. om dagen. Hvorfor tager jeg så meget på af det? Selvfølgelig har jeg mine overspisninger/opkastninger en gang imellem, men det er faktisk ikke så ofte. Måske en gang om ugen eller hver anden uge, tror jeg.

Det føles håbløst. Jeg kan ikke se mig selv i spejlet mere. Og jeg har ikke lyst til at blive hevet ind i spiseforstyrrelsen igen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er ved at miste troen på, at jeg kan finde en balance. Hvordan går andre, der har haft bulimi/BED/atypisk anoreksi ift. at skabe en sund balance? Jeg kan ikke gøre noget uden at falde i en af de andre spiseforstyrrelser, og jeg er så bange for en dag at vågne op fra benægtelsen og veje 200 kg.

Undskyld rodet.

2 kommentarer:

  1. Undskyld mig hvis det her er helt åndssvagt spurgt, men: Jeg er meget i samme situation som dig - det er skræmmende genkendeligt. Jeg kan ikke holde ud hvor stor jeg er, og hvor meget min krop synes den skal svulme. Det der forvirrer mig er om vægten siger du er overvægtig? For hvis du er normalvægtig, er det stadig spiseforstyrrelsen der er i dine øjne. Vil du sige hvor meget du vejer nu? Du kan bare lade være og synes jeg er en idiot hvis det er dumt spurgt, det er virkelig ikke for at opføre mig grimt, jeg er selv frygtelig bevidst og følsom om det, men det kunne være meget rart at vide hvad du finder for meget og som du synes syner "stort"

    SvarSlet
  2. Det er et helt fair spørgsmål, men jeg kan desværre ikke svare på det. Jeg har ikke vejet mig siden jeg afsluttede spiseforstyrrelsesbehandlingen, for at prøve at lade være med at falde i vægt-og-tal-fælden. Jeg tror, at mit BMI ligger på 25-26, men ved ikke om mit kropsbillede er så forskruet at jeg slet ikke ved det. Da jeg havde BMI 35 troede jeg f.eks. bare jeg var lidt buttet. Åh, det er åndssvagt og frustrerende!
    Tanker til dig <3

    SvarSlet