søndag den 8. maj 2016

Frustrationerne over min krop pt. 2

Ved sidste indlæg var der en kommentar om, hvad min vægt mon egentlig var. Og jeg forstår det godt, for spiseforstyrrelser har det jo med at forvrænge billedet, og hvis jeg var gået fra at være 40 til 45 kg. med mine 180 cm. var det jo nok ikke motion, men mere en psykolog der skulle til for at ændre spejlbilledet.
Men sådan ligger landet altså ikke. Så forvrænget er mit kropsbillede altså ikke. Men da jeg ikke vejer mig, ved jeg ikke hvad jeg vejer. Og det er nok helt sikkert også for det bedste.

Men for at give et billede af mig og min krop vil jeg nu vise lidt dokumentation for min vægt. Det er jo også lang tid siden jeg har gjort det.
Juni 2014; 1 år efter spiseforstyrrelses behandling. 
Efter at have levet godt, og ikke dyrket motion (andet end cykling) i 1 år blev jeg træt af mine brede hofter, og vommede mave. Jeg besluttede at begynde at løbe. Jeg fulgte et løbeprogram, der skulle føre mig op på 5 km. ved 3 gange om ugen at løbe/gå. Det var fint, og jeg spisevaner ændrede sig ikke. Dette fulgte jeg de næste tre måneder.  
Oktober 2014; Sommeren var gået med let løbetræning.
Jeg havde svært ved at forblive motiveret, og noget ferie gjorde, at jeg ikke løb i 1,5 måned (sådan cirka). Løbeprogrammet havde gjort, at jeg let løb 5 km., så i oktober startede jeg lidt mere hardcore ud. Jeg ville se resultater. 
Novemeber/december 2014: Og resultaterne kom! Og de gav mig blod på tanden. Jeg begyndte at springe måltider over. Som jeg husker det så dagene fra dec. 14 til marts '15 nogenlunde sådan her ud:
Morgenmad: 1/2 grapefrugt
Frokost: Frugtbox fra daværende kantine 
Aftensmad: Normal
Mellemmåltider i løbet af dagen: tyggegummi og kaffe.



Marts 2015
Maj 2016
Som I kan se er det jo ikke en forskel på 40 kg., men måske mere 10-15 kg. Og det er ikke fordi jeg vil derned igen. Måske bare mere som på nr. 2 billede. Jeg er kurvet bygget, og har intet imod  at have hofter, bryster og alt det der. OG jeg ved, at jeg ikke er lykkelig, når jeg ser ud som på ovenstående billede, da den livsstil ikke efterlader plads til ting som gør MIG glad. Men et er sikkert - jeg kan ikke holde mig selv ud, som jeg ser ud nu, så jeg har meldt mig ind i Fitness World. Og der skal ske noget!