mandag den 2. juli 2012

JEG ER SÅ ÆDRU. Det er en fest.

Begynder langsomt at vågne. Begynder langsomt at leve.

Har det seneste døgn:
- Haft mit livs værste tømmermænd
- Ikke røget (kunne ikke gå de 50 meter til kiosken)
- Aldrig været så pinlig over egen opførsel, som jeg er nu (glad for, at jeg ikke har iphone. pinligheder forbeholdt virkelig verden. Virtuel og dermed mere permanente er fritaget)
- Desperat prøver jeg at komme i tanke om, hvad jeg har lavet (sorteste blackout)
- Gennemgået taske for spor
- Fundet: - Brugerundersøgelse for Vanløse Skole???
               - 2 sweatere (en af dem var min. Den anden har ukendt oprindelse)
               - 3 lightere, 2 tomme cigaretpakker
               - 1 glas (bliver åbenbart kleptoman, når promille overstiger 500)
               - 2 flasker vand
               - En bestillingsseddel. Fra michelin-restauranten. Hvor hr. Kok arbejder.

Kors... Jeg mødtes med kokken.. Og jeg har meget svag idé om, hvad der egentlig skete. Det var noget med, at jeg tiggede ham lidt om at komme. Regnede med ingenting og storflirtede på desperado måde m. alle. Lige pludselig var han der sgu. M. 2 venner. Vi tog videre til tramper-agtigt sted, som jeg hader og aldrig kommer på. Var svært at snakke sammen og akavet. Specielt fordi random fyre, der lignede nogen der kommer fra Hvidovre, blev ved med at hive fat i mig.
Ham og hans venner dansede. Jeg var vågen på 24. time og kan ikke huske andet, end at jeg ikke dansede.
Klokken blev 5, jeg skulle arbejde. Fulgte ham til Kongens Nytorv. Aner ikke, hvad vi snakkede om. Tror nok, at jeg snakkede meget. Kram og holden-om-hinanden. Men intet kys. Intet mere.

Det er værste er, at da jeg mødte på arbejde kl. 6:04 var jeg overbevist om at være næsten ædru. Det var jeg ikke. Har ihvertfald ingen idé om, hvad jeg har ævlet om. Kan bare huske, at jeg ikke kunne stoppe med at snakke. Eller spise. I håb om, at kvalmen gik væk.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar