tirsdag den 24. februar 2015

Madtømmermænd

Jeg har hentet dynen ind på sofaen og ligger som en hval, som jeg har gjort de sidste mange timer. Faktisk 2 timer og 37 minutter. Jeg har spist i dag. Mere, end jeg normalt ville spise på 3 dage, og jeg har madtømmermænd. Min krop føles helt slået ud af alt det mad. Jeg har ondt i maven, ondt i hovedet, har en overvældende tørst og er vildt træt. Mit hjerte hamrer derudaf. Det føles lidt som en influenza. Det eneste jeg skal mere i dag er at slæbe mig ind i seng, og måske lidt børste lidt tænder inden jeg får kastet mig omkuld. Også gider jeg ikke have mere dårlig samvittighed over det mad. I morgen starter en ny dag. Med nye muligheder. For at gøre noget andet. Noget anderledes.

torsdag den 19. februar 2015

Ba-ba-bachelor

Jeg er nu officielt 8 dage fra at skulle aflevere min projektbeskrivelse. Derefter starter det endelige; bachelorprojekt!

Og gæt engang - jeg er allerede gået i stå...

Jeg har lånt en million bøger, og der ligger en million bøger og venter på mig på biblioteket. Jeg har allerede læst godt over 500 sider. Jeg har været til møde med en praktiker indenfor mit fag for at høre ham om, hvad der er relevant...
Og alt skyder mit projekt ned. For helvede, hvor er det opslidende. Den problemformulering jeg havde i tankerne kan besvares ved hjælp af få ord, der er ikke mere at komme efter.

Så, hvis jeg ikke skriver helt vildt meget er det bare fordi, jeg er gået i panik. Og hvis jeg skriver helt vildt meget er det nok fordi jeg føler, at jeg burde skrive et eller andet. Også er det her jo en udemærket overspringshandling.



fredag den 13. februar 2015

Stærke krafter og kræft

I går gik jeg i 0 - ihvertfald sådan cirka - da jeg lukkede øjnene var jeg træt, men skræmmende lykkelig.

Jeg løb de lidt over 5 km om eftermiddagen, spiste min halve grapefrugt (som egentlig skulle være min morgenmad). Købte ind, og det blev til thaisuppe med kylling, en lille smule kokosmælk, spidskål, peberfrugt, ingefær, chili, hvidløg, porre og masser af limesaft. Jeg spiste to store portioner, men kom jo nok ikke over de 470 kcal jeg havde forbrændt på min løbetur.

Et eller andet sted orker jeg slet ikke det her. Den her konstante stillingtagen til mad. Det kører rundt i hovedet på mig. At spise er igen blevet til en kæmpestor beslutning, som jeg kan bruge timer på at tage.
Et andet sted i mig orker det her. Virkelig meget. Det gør mig så glad - at lykkedes. At det er mad der kører rundt i mit hoved i stedet for min mors kemoterapi, tabt hår, tabte øjenvipper. Det, at hun ikke engang når at komme op af sengen mellem behandlingerne. Min frygt for, at når det her kemo er slut, så har sclerosen vundet alle hendes kræfter. At hun for alvor skal blive invalid. Så er aftensmad lidt nemmere at forholde sig til. På en eller anden vis.

Også alligevel ikke. Min mand spiste sen frokost, og jeg VED at jeg burde spise aftensmad alligevel. Selvom han ikke skal have noget. Men nu er klokken snart otte, og jeg har diskuteret med mig selv i to timer. Jeg tror ikke, at jeg kan. Men jeg ved, at jeg burde. Jeg prøver at overbevise SF med, at jeg kan undgå en eventuel overspisning. Men SF fortæller mig, at det jo ikke er løbedag idag, så jeg er allerede i plus. Med min halve grapefrugt, 150 gr vindruer og 5 digestive kiks, som jeg spiste hos min mor.

Mit vægttab gavner ikke min mor. Men det er min coping - lige nu..

torsdag den 5. februar 2015

Årsopgørelse 2014

Vanen tro, som jeg gjorde det for 2013for 2011for mændene i 2011 og for 2010 - så er det nu tid til årsopgørelsen for 2014. Og JA, det irriterer også mig, at jeg på en eller anden måde glemte det for 2012. 

Det kedelige
Kærester: 1 - den samme som sidst <3 <3 
Rygestop: 0 - men min rygenedskæring fungerer upåklageligt
Jobs: 2 - dog er det ene nu opsagt, og det andet slutter også snart. 
Frivilligt arbejde: 1

Praktik: 1 - yes yes, den blev afsluttet i starten af januar '14
Uddannelser: 2

Afslag på drømmeuddannelsen: 1
Andelslejligheder købt: 1

Penge lånt i banken: sådan rundt regnet EN HALV MILLION
Rejser: Berlin, Vestjylland, Prag - og har faktisk også været på endagsture til både Ringsted og Odense
Nye venner: 0
Mistede venner: 0
Psykiatriske forløb: Ingen, niks, nada 
Indlæggelser: 0
Gange på psykiatrisk skadestue m. andre: 0 

Graviditetsforskrækkelser: 1, men den var heldigvis bare indbildt 
Vægt tabt/ taget på: Forholdsvist stabilt

Antal måneder brugt på vennepars sofa: 4 (7 i alt)
Buketter blomster modtager: 3 (1 fra mormor, 1 fra far, 1 fra veninde, 0 fra mand)
Antal Rhododendronbuske modtaget i fødselsdagsgave: 1 - fra manden, han troede det var en potteplante
Fælleskonti opretter: 3 (madkonto, budget og opsparing)


Jeg havde aldrig klaret det uden..
1) Kaffe - Den vil nok altid have en første plads
2) Lejlighedskøb og flytning i april
3) Min cykel - der dog døde i november. Tak for 9 gode år RIP. 
4) Mit hjemmekontor - det kom først til i juni måned, men det er så dejligt. 

5) Min smartphone! Hvordan har jeg kunnet leve uden?
6) Dr. Phil på tv3 puls om formiddagen! 
7) Generelt bare fjernsyn. 2 år er lang tid uden fjernsyn for sådan en som mig. 
8) Rynkecreme. Ja. Jeg hedder Ditte, jeg er 22 år, og ja, jeg har rynker under øjnene. 

Mest brugte sætninger i 2014
1) Jeg har seriøst hovedpine
2) Jeg går i seng! 
3) Jeg hader matematik!!!

Undervurderede ting
1) Hovedpinepiller (se mest brugte sætning)
2) Mascara (går fra underlig albino type til menneske med disse mirakelmidler)
3) Grapefrugt (virkelig yndlingsmorgenmad)

4) Go' morgen DK - ser det næsten hver morgen, og det er et perfekt opvågnings- og kaffeprogram for mig! 
5) Bagning - og madlavning generelt. Havde helt glemt, hvor meget jeg elsker at bage og lave mad!
6) Gå lange tur med manden og være helt os selv 
7) Bland selv slik. Fordi det altid er undervurderet. 

Overvurderede ting
1) Skyr (så godt smager det ikke, så meget mætter det ikke og det er dyrt)
2) Christian Bitz (Han er ikke lækker, han er ikke sjov, han har ingen fornemmelse for hvordan livet som overvægtig er, han ser kun sundhed i tal. Ikke fan.)
3) Danske serier (der ikke er reality og dokumentar). 2014 var for mig året, hvor jeg kastede mig ud i serier som True Detective og Breaking Bad. Seriøst, Arvingerne, Badehotellet og Sjit Happens - go home!!!! 
BSS: Bland Selv Slik


Gåture (denne var bare med min søster)


Hjemmekontoret <3


Et glimt af min morgenmad og mine smukke egernnatbukser


2 stk. hjemmebagte grydespeltbrød

Kaffe og Go' morgen DK

mandag den 2. februar 2015

Januar, du var lidt af en kælling..

Det er næsten mere, end en kliche at snakke om, hvor hård januar er at komme igennem.. Hvert år! - Men, ikke desto mindre, håber jeg ikke at resten af året kommer til at ligne januar.

Nedture:

  1. - Min mor begyndte kemo-behandlingen
  2. - Min far fik en blodprop
  3. - Dårligt gruppearbejde på studiet, hvor jeg tog alt for mange opgaver
  4. - Har slet ikke set nogen veninder
  5. - Har løbet en tur mindre, end planlagt 


Men men men - jeg skal jo ikke gro fast i alt det negative

Opture:

  1. - Bestod modul 11 med glans
  2. - Al den sygdom har gjort, at jeg har brugt en masse tid med min familie. På en normal mandag formiddag ville jeg jo aldrig drikke kaffe og høre musik med min far, vel.. 
  3. - Mine søskende, som jeg passer på og holder af <3 
  4. - Min mand, der altid står klar med verdens bedste kram, og prutter indtil jeg ikke kan lade være med at grine lidt af ham 
  5. - har løbet ni ture på trods af eksamen, sygdom og alle de forpligtlser det har medført
  6. Har holdt et sejt foredrag!
  7. Har overskredet alle mine grænser, og gået model under CPH FASHION WEEK - og jeg gjorde det med ægte selvtillid! 

Se der! 5 lorte punkter - 7 dejlige opture!

Februar står på start på mit bachelorprojekt = jeg skal virkelig have købt mig en ny computer! Derudover har min mor lige fået 2. omgang kemo, så det kommer den næste uges tid nok til at gå med. Min far har heldigvis ok, efter omstændighederne. Men han er sygemeldt, og jeg tror jeg vil tage ham med ud og vælge computer.
Derudover har manden og jeg aftalt kærestetid - vi skal på date, og jeg glæder mig! Igår gik vi en lang tur i haglet, og det var så dejligt. Jeg vil gerne bage fastelavnsboller eller kanelsnegle. Også skal jeg holde endnu et foredrag. Februar - du må gerne være lidt flinkere, end hende der januar...