tirsdag den 19. april 2011

Bange

Jeg har fødselsdag i dag. Er ikke det store fødselsdagsmenneske. Det er vel kommet med årene. Og med skuffelserne. Jeg skal ud og spise brunch om lidt. Selvom jeg hader brunch. 89,5 kg. Kommer nok til at veje lidt mere imorgen. Min far har inviteret på sushi. Sms'er og facebookbeskeder strømmer langsomt til "tillykke søde". Hvis det var folk, der virkelig kendte mig ville de jo ikke kalde mig søde. Det ville de vide, hvor meget jeg hadede.
Og det er ikke fair. At jeg nu, her overfor dem, der bare forsøger at gøre min dag god, bare hader. Men jeg er jo i virkeligheden bare bange. Bange for at få en mail fra dig, ligesom for to år siden, hvor du skrev tillykke. Men du er vel i fængsel endnu. Der er ihvertfald flyttet nogle andre ind i din lejlighed, så den pludselig summer af liv, hvor da du boede der plejede de hvide blondegardiner at få mig til at ønske, at jeg var død.

mandag den 11. april 2011

Dagens vrøvl og tip

Jeg har stadig en form for skriveblokade. Digte er i hvert fald lagt lidt på hylden. Jeg har bare ikke rigtig noget at sige. Jeg kan ihvertfald ikke rigtig blive tilfreds.
I stedet for skændes jeg. Med alle. Eller ihvertfald min kæreste. Har besluttet mig for, at vi nok ikke skal flytte sammen. Og han beskylder mig for langt ude ting, hvor han bagefter fortryder og siger undskyld, men jeg tager det til mig og bliver trist. Fordi jeg tror på, at der er en eller sandhed i alle løgne.
Så det kører ikke så meget på skinner, som det kunne. Men sådan er det jo med forhold. Det går op og ned.

Jeg prøver på at spise lidt mere og har idag både spist musli, æble, lakselasagne og salat. Men jeg taber mig stadig, så det er dejligt. Selvom balancen er svær.
Sjipning er godt.

Solen gør godt. Rigtig godt. Man bliver i et lidt bedre humør. Også selvom jeg har skriftlige prøver i øjeblikket, og bare sidder indenfor.

Jeg har enormt meget lyst til at læse i øjeblikket. Har lige færdiggjort "Min fucking familie", meget underholdende. Er gået igang med Woolfs "Til fyrtårnet", igen. Synes hun er svær at læse, men jeg elsker det. Elsker du også litteratur? Så har jeg et tip. Et tip, der er lettere genialt. Og faktisk ser lige nu.
Læsegruppen Sundholm - En gruppe på 4 hjemløse, der læser moderne, nordisk litteratur og anmelder det. De perspektiverer til deres inspirerende liv, og kommer med fortolkninger man ikke har overvejet. Se det.

Læsegruppen Sundholm

søndag den 10. april 2011

CCSVI pt. 2

Min mor er kommet hjem til DK efter operationen. Ikke de store ændringer. Hendes hovedpine er forsvundet, men hun er stadig svimmel. Eventuelle forbedringer vil forekomme i løbet af de næste 3-4 uger. Men ingen garantier. Ellers ikke så meget at sige.

Hav en dejlig uge!

torsdag den 7. april 2011

Lady Lazarus

Jeg følte mig inspireret her til aften. Det er lang tid siden. Jeg plejede at skrive digte hver dag. Mange sider, mange ord, mange følelser, meget skønhed. Jeg elsker digte, elsker litteratur. Min mor blev faktisk uddannet som skolebibliotekar lige inden hun blev syg, så det er nok noget jeg har fået ind med modermælken. Min farfar har også været chefredaktør på Gyldendal.
Jeg tror det er stress der gør, at jeg ikke skriver så meget. 8 timers skole, køreundervisning, lektier, opgaver, kæreste, veninder og familie; jeg vil nå det hele. Men vi har haft tema på mit engelsk hold, om kvindelige forfattere og blev mindet om en af mine yndlings. Sylvia Plath. Så jeg blev inspireret og prøvede at skrive lidt, men hvordan kan man hamle op med det her:

"Dying
Is an art, like everything else,
I do it exceptionally well.
I do it so it feels like hell.
I do it so it feels real.
I guess you could say I've a call.
It's easy enough to do it in a cell.
It's easy enough to do it and stay put.
It's the theatrical
Comeback in broad day
To the same place, the same face, the same brute
Amused shout:
'A miracle!'
That knocks me out.
There is a charge
For the eyeing of my scars, there is a charge
For the hearing of my heart----
It really goes.
And there is a charge, a very large charge
For a word or a touch
Or a bit of blood
Or a piece of my hair or my clothes.
So, so, Herr Doktor.
So, Herr Enemy.
I am your opus,
I am your valuable,
The pure gold baby
That melts to a shriek.
I turn and burn.
Do not think I underestimate your great concern.

Ash, ash ---
You poke and stir.
Flesh, bone, there is nothing there----"

Uddrag fra Sylvia Plath's "Lady Lazarus" fra digtsamlingen Ariel, der udkom omkring 1962. Hun begik selvmord i 1963. 

onsdag den 6. april 2011

Om CCSVI

Der sker noget. Noget som jeg slet ikke har fortalt jer om. Nok mest fordi jeg ikke rigtig kan finde ud af, hvordan jeg har det med det.
Min mor er taget til Tyskland med min stedfar i hånden for at blive scannet for at se, om hun er kandidat til CCSVI. Til dem, der ikke rigtig holder så meget øje med nye behandlinger på sklerose (som jeg stadig ikke kan stave til på trods af at min mor fik det konstateret for 6 år siden) fronten, er det en operation.
En italiener (mener jeg nok) havde en teori om, at svimmelheden kom af ophobning (eller var det nu mangel??) af blod i hjernen. Ihvertfald noget med tilførelsen og venerne i nakken. De skulle nemlig være forsnævrede, derfor går CCSVI operationen ud på, at man udvider de der vener. Så er det forklaret på et niveau, hvor jeg selv ved, hvad jeg skriver. Er altså bedre til fransk, end det der biologi.

De tog afsted igår, og min mormor (som er så elskværdig at betale operationen) og jeg holder humøret højt hos mine søskende, sørger for skole, lektier, mad, rent tøj og så videre.

MEN for at komme frem til et eller andet, så er min mor altså blevet godkendt til operationen. Altså hun er blevet scannet, og hun har forsnævrede vener i nakken, og skal derfor have foretaget ballonudvidelsen imorgen. 1/4 får det bedre - 3/4 mærker ingen forskel. Min mormor er helt oppe og ringe over det. Og mig? Jeg synes, det er virkelig dårlige odds. Selvfølgelig et forsøg værd, hvis hun får det bedre. Men hvorfor være ekstatisk på forhånd?

Jeg kommer sikkert med updates. Det kunne satme ligne mig.

Og et lille link til dem, der føler for at læse lidt mere om CCSVI:

Scleroseforeningen om CCSVI

tirsdag den 5. april 2011

Ekstraordinært

Måske kommer jeg til at fortryde det her. Men jeg er jo pisse dårlig til at lade være.
...

Antiklimaks

Ad. Harforsøgt at stjæle billeder fra facebook i en time nu for at vise jer et af mig i min kjole og med fint hår og smil. Det kunne man godt før det der sorte kom rundt om billederne, når man trykker på dem.

Forresten rimelig tørt at tage moviabus i Albertslund til skole, når man lørdag kørte i hvid, antik limousine m. rød betræk, mens man nippede af et glas pagne, som ens privat chauffør havde poppet.

søndag den 3. april 2011

Hej i gaden

Jeg har været lidt stille. Har været travl, og det bliver ikke bedre. Har hele tiden 5000 ting jeg skal nå. Og 10.000 jeg aldrig når.
I går var jeg til galla fest. Havde det sjovt, sådan rigtig sjovt, for første gang i et stykke tid. Jeg tænkte ikke på hvo mange kcal der var i min rom og cola, og vægten er nu nede på 92,6. Mit første mål er 90, men kunne godt tænke mig, at der stod 75 på badevægten :)
Men jeg kørte i hvid limo m. rødt betræk med hovedet ude af soltaget m. et glas pagne i hånden og skålede til hele Danmark.
Måske smider jeg et par billeder op for en stund, hvem ved? :)