lørdag den 7. januar 2012

Årsopgørelse 2011 - generelt

Kærester: 1
Rygestop: Utallige
Mennesker jeg har såret RET meget: 0 - tror jeg
Retssager: 0
Studenterhuer: 1 :D
Jobs: 2
Uddannelser jeg er blevet optaget på og starter på til februar: 1
Rejser: Nice, Kreta, Mallorca, Nice, Sverige.   
Fuldskab: ... uoverskueligt 
Søskende jeg har kontakt med: 5
Ting jeg ville ændre: alt
Psykiatrisk behandling: Nada
Uoverskuelige nedture: Kronisk nedtur. Så 1, vel.
Indlæggelser: 1
Lejlighed: 0
Sexpartnere: 3 (eks, den biseksuelle, spansk-model-lover)
Kilo tabt: 35
Tilfredshedsprocent: 50 %

Jeg havde aldrig klaret det uden:
1) Min bedste veninde
2) Kaffe
3) Rødvin
4) Sarkasme
5) Selvironi

Overvurderede ting:
1) Ipads (forstår altså ikke pointen. Måske skal man eje penis for at forstå)
2) Duftlys (helt ærligt)
3) Politikere (hvis 2011 har lært os noget er det, at de alle sammen er nogle magtsyge, korrupte tosser) 

Undervurderede ting:
1) Rent sengetøj
2) Strømper, der er varme fra radiatoren
3) Christel Wiinblad

Ord jeg vil bruge i 2012:
1) Succes
2) Pusseløjerlig
3) Ufunky
4) Pertentlig (generelt ord, der starter med p)

Ambitioner for 2012:
1) start uddannelse
2) flyt hjemmefra
3) hav det godt
4) tabe mindst 13 kg.

"Der var noget jeg glemte at fortælle dig igår." "Tør jeg høre det?" "Nej" "Sig alligevel" "Jeg synes, du er virkelig dejlig"

Jeg har det fint. Har jeg lige fortalt mig selv mange gange. Er kommet hjem fra date m. guitarist.

Han hentede mig i bil på min adresse. Jeg havde taget mine fine, sorte blondekjole på, glattet mit hår og følte mig rigtig pæn. Måske lidt for pæn. Men da jeg så han havde habit på, fik jeg det lidt bedre med det.
Vi kørte ud i verden til en fin italiensk restaurant, hvor vi fik en usandsynlig lækker 3-retters middag. Spiste halvdelen af forretten (bruschetta m. pesto vert), lidt under halvdelen af hovedretten (pasta m. tomatsauce og rød pesto gratineret med ost - spiste dog ikke noget af osten) og lidt af den overdrevet lækre tiramisu. Han bestilte en flaske vin, som han lod mig drikke det meste af, da han skulle køre.
"Jeg har aldrig set et voksent menneske kæmpe så meget med en så lille portion" var hans kommentar til min spisning. 
Nåede at blive lidt beruset inden turen gik tilbage til København og biografen. Tror nok, at filmen var god, men kunne slet ikke koncentrere mig. Jeg havde købt en pose lakrids og igennem hele filmen var det eneste jeg tænkte på, om jeg skulle spise et stykke. Det var forfærdeligt.

Da filmen endelig sluttede (formåede at spise 3 stk. lakrids) var vi ikke helt klar til at sige farvel. Så bilen blev parkeret hjemme hos ham, og vi tog ind til byen for at drikke en øl. Dumme mig fik en bøde. Bøde + mad = trist, uoplagt Ditte. Prøvede at tage mig lidt sammen, men det virkede ikke rigtig. Til sidst fortalte jeg ham lidt om, at jeg har kæmpet med nogle problemer. Og at jeg er på vej til at få hjælp, og hvor villig jeg er til at kæmpe. Utroligt, hvor overbevisende jeg kan være. Fandt på sætningen "jeg elsker det her liv for meget til at leve det på denne her måde", og har siden gentaget den 1 mio. gange inde i mit hoved. Jeg ved ikke, om jeg tror på det.

Klokken var lige pludselig 2, og vi havde ikke kysset. Og kun lige holdt i hånd i biografen. Fulgtes i metroen, hvor jeg bare var splittet. Fulgte med ham til hans dør, og prøvede lidt at sige farvel. Det kunne jeg ikke finde ud af. Så vi endte i sengen, han sagde ikke noget om mine ar. Ved ikke om det var alkoholen, eller om jeg bare var for træt til at hade mig selv; men vi havde sex. Og det var okay. Jeg har det fint. Vi faldt i søvn, sådan helt flettet sammen. Og det var virkelig rart og trygt. I morges lavede han så virkelig god kaffe til mig, og kørte mig hjem. Og jeg fortæller mig selv, at jeg  har det fint med det. Og det har jeg også. Jeg har det fint, jeg fortryder intet. Han er sød, klog, sjov. Han kan godt lide mig, jeg kan godt lide ham. Jeg har bare virkelig lyst til at skære i mig selv nu.

fredag den 6. januar 2012

Hvorfor jeg er som jeg er

- "Mor, tror du blinde mennesker savner at se?"
- "Jeg ved det ikke. Der er mange ting, det må være rart ikke at se"

torsdag den 5. januar 2012

Måske ambivalens

Jeg har en fornemmelse af
slet ikke at være til stede i det her, der
foregår i mit sind
Alligevel er jeg så intenst nærværende
mærker hver brise og føler hver følelse kraftigere
i en rus af melankoli og regler og grænser og kontrol
Og jeg er slet ikke i tvivl om at jeg ikke længere ved
om jeg er taberen eller vinderen og jeg ved godt
at jeg har mistet al forbindelse til fornemmelsen af
det rigtige, det forkerte
det sunde, det usunde
det jeg vil, det jeg ikke vil
Jeg vil ikke spise, måske
Jeg vil ikke elske, måske
Jeg vil ikke dø, måske
måske har jeg aldrig været mig så meget, som jeg i dette sekund føler mig
måske aldrig så lidt

tirsdag den 3. januar 2012

Årsopgørelse i mænd

Godt så. Klokken er i tastende stund 03:04, og jeg kan ikke sove. Så fik en idé, der fik mig til at taste løs. Nemlig: Mine mænd i 2011. Jeg garanterer for, at noget af det er underholdende. Eller i hvert fald den første del af ordet sat sammen med et lig (overtræt, undskyld).

Hr. eks: I omkring de første 6 mdr. af året var han min kæreste. Han var sød, tryghed og noget stabilt. Men elskede ham jo ikke rigtig. Har ikke savnet ham.

Sugemallen: Fuld aften to uger efter break-up. Sugede sig fast på mine læber og efterlod sig sugemærker. Stakkels blå læber. Er siden løbet ind i ham flere gange, hvor han har prøvet igen... Og vi er åbenbart perifert i samme vennegruppe - LUKSUS!
Bonusinfo: havde følgende samtale med ham den første aften
Sugemallen: "Vil du ikke med mig hjem?"
Ditte: "Nej"
Sugemallen: "Jamen, jeg elsker dig"

Nøgenbaderen: Åh den studentertid! Efter en våd, våd nat på bar i indre by, hvor vi sang "sådan nogle som os har jo brug for en kæreste" gjorde vi morgenen lidt vådere og hoppede i Nyhavn - han var lidt mere nøgen, end jeg. Men skulle jo have den bølge i huen!

Den lave: Alle andre end jeg vendte eller havde planer om at vende korset i huen. Og efter lettere ydmygende aften, hvor en ven gik hen til fremmede og spurgte, om de ville vende mit kors, ville jeg gerne væk fra ham! Den lave så sit snit og inviterede mig over til ham og de tre kokke. Efter meget snak, masser af øl, Agnes Obel og solopgang over Nyhavn fulgte den lave mig til bussen, hvor han sneg sig til farvelkys.

Nordmanden: Åh, så er vi nået til Kreta. Meget fuld Ditte, meget fuld Nordmand (han troede på, at jeg var gravid i 7. måned selvom jeg røg og drak, og at jeg skulle være med i DUM). Heldigvis rev veninde mig væk.

Grækeren (alphabet): Samme aften. Veninde kysser med græker 2 minutter efter, at vi har mødt dem på gaden. Jeg står akavet med græker-vennen og prøver at føre samtale. Spørger om hans navn, han svarer ABC. Spørger IGEN om hans navn, han svarer ALPHABET! Lidt senere frier han (selv-fucking-følgelig), og vi kysser. Resten af ferien er min veninde sammen med hans ven, mens jeg er videre til den næste. Kan i stave til akavet :-)

Kreta-dude: Ultimativ sommer-crush. Simpelthen så sød, jysk fyr fra lille flække omkring Randers. Vi havde 6 underskønne dage sammen, hvor vi legede kærester og nåede at komme hele følelsesregisteret igennem. Bonusinfo: På første date i dagslys bad han mig efter 5 pinlige minutter, hvor han kiggede underligt på mig, om at gå på toilettet. Havde sgu en busser. Efterdønninger fra forkølelsen efter Nyhavn-badet. Blev MEGET stille bagefter.

Kreta-dude II: Tilbage i Kbh møder jeg (via en cykeltaximand vi begge kendte) en sød jysk fyr fra en lille flække omkring Randers. Der har det samme lyse hår, er lige så høj, har samme kropsbygning og næsten samme fine blå øjne som Kreta-dude. Han hed bare et grimmere navn, og var ikke lige så sød. Bonus-info: Han var med til morgenfest hos mig, hvor vi så Herkulas og spiste hjemmebagte boller. Han puttede usandsynlig meget smør på.

Den biseksuelle: Fyr jeg har kendt i laaang tid. Og kysset med et par gange. Var mest af pligt, fordi jeg følte jeg havde trukket den alt for langt ud. Og lige pludselig kunne jeg ikke bunde mere. Første sex efter eks.
Bonusinfo: havde usandsynlig stor penis. får helt kvalme af at tænke på det.

Den sarkastiske: Mødte ham på pizzaria, og synes egentlig han så sød ud. Så begyndte han at svine min veninde. Men var åbenbart hans form for humor. Lige som da jeg spurgte ham om han gik meget i byen. Han sagde nej, men tilføjede at han havde været i byen de sidste 4 dage. SJOVTYPE.DK. Ville ikke have kysset ham, men han kyssede mig. Sagde, at jeg skulle ud og have luft. Ville komme tilbage om 2. Hæhæ, det skete ikke.

Spansk-model-lover: Sød fyr, der har løjet om alt. Men han er pæn og har masser af piger. Og tror egentlig, at noget af det han finder mest tiltrækkende hos mig er, at jeg ikke er helt vild med ham ligesom alle de andre. Ser ham stadig lidt en gang imellem. Har haft sex en enkelt gang, men har nu aftalt kun at være venner. Desuden har han også stofmisbrug.

Ham med hæmsen: Seriøs type mødt i byen. Så ham et par gange (ham med det perfekte kys), men gik galt ved sex-delen. Indlæggelsen fulgte umiddelbart efter. Bonusinfo: prøvede at få mig med i hæmsen ved at sige, at den bager, der lå i området lavede super morgenbrød, og det blev jeg NØDT til at smage. Ad.

Livgarderen: Et par kys på forskellige barer. Blev sur, når man kom til at sige gartner i stedet for garder. Meget lidt interesseret i at lære mig at kende. Lige meget hvad jeg spurgte om, svarede han med et okay svar og et "hvad med dig". Som i: "hvordan er det at være livgartner" - "Bla, bla, bla, bla.... Hvad med dig?".
Bonusinfo: Hver gang jeg gik et par meter væk fra manden prøvede en ny fyr at snakke med mig. Hver gang kom livgarderen hen og holdte om mig og hilste på fyren. For det var altid en af hans venner. Igen, lærte i det med akavet :-) I hvert fald lærte jeg: Tag aldrig på lurblæseren. Hver mindre i vil gemme jer og lytte til dansk pop.

Kokken: Baggrundshistorie fortalt for ikke ret lang tid siden. Kort: mødte ham med ham den lave. Synes han var sød. Sms'ede. Han gav blomster til pige. Men skriver et par dage efter til Ditte. Og ringer til hende nytårsaften, hvor de kævler i en time. Hun tager hjem til ham 1. januar, hvor de har tømmermænd sammen. Og hun giver ham et blowjob. Men de har ikke sex. Mest fordi hun ikke har lyst, men hun skyder skylden på manglende kondom (SMART). Har ikke hørt fra ham, og nu hader jeg mig selv. Igen. Men prøver virkelig at lade være.

Guitaristen: Sød dreng mødt på bænk. Sparsom kontakt indtil han pludselig flyttede til mit kbh. Vi mødtes i byen igen (den historie har jeg fortalt), søndagen efter til vin og film og for lidt over en uge siden til kaffe. Og han har inviteret mig på ægte, ægte date på fredag. Bonusinfo: har selvfølgelig gået i folkeskole med sugemallen.

Det var så dem, tror jeg. Kan godt være jeg har fortrængt nogen. Kan ikke vide mig helt sikker :-) Det er sjovt, så meget en modsætning man kan være. Men det her er jo også en side af mig. Hende, der fester som en sindssyg i perioder. I sommer var der bogstavelig talt uger, hvor jeg var i byen hver dag. Det dejlige ved alle de her mænd er, at de er nye. Kun 1 var genbrug. Er ikke gået tilbage til nogen fusere. Puha, jeg har vidst også taget min del. Men sex med 3 er jo okay. At jeg så ikke har været forelsket i nogle af dem er en anden sag. Og at jeg har lavet andre ting med flere, synes jeg bare vi holder mund om. Alt skal vel heller ikke på bloggen - men håber i fandt det sjovt. Og også ser denne her side af mig.

mandag den 2. januar 2012

Om at spise og om at lade være

Jeg har brugt flere timer på at skrive et indlæg, som jeg lige har slettet. Magen til ligegyldigt pis skulle man lede længe efter. Jeg hader mig selv, jeg har hadet mig selv i mange år. Det er faktisk noget af det, jeg er allerbedst til. Vil snart skrive det på mit CV; "Livslang erfaring i kæde selvhadning. Andre kan i nød også kædehades".
Jeg har også altid haft problemer med mad - det kommer og går bare lidt som vinden vender. I denne her omgang hang min hang til sult nok sammen med noget retssag og noget forhold (som jeg bare aldrig skulle have befundet mig i). Og det her forhold forhindrede mig i at krybe tilbage til min favorit kædehadningsmetode: cutting. Men det skulle da virkelig ikke forhindre mig i at blive selvdestruktiv.

Hvis man tager et lille kig på Ziggy Møllers bog om spiseforstyrrelser (den hører med, når man melder sig ind i LMS), og tager et endnu nærmere kig under årsager, virker det hele ikke så mystisk. At de her problemer med mad skulle ramme mig.
Eksistensberettigelse: Hmm.. Min berettigelse for at eksistere er at være en hjælp for andre.
Oplevelser i første livsfase: Skilsmisse
Copingberedskab: Selvskade. Krydret med fortrængning. Og i hvert fald fortielse.
Evne til at mærke, adskille og udtrykke behov: Behov? Har jeg ret til sådan nogen?
Jeg-udvikling; indre eller ydre selvværd?: ydre. bygget på præstation og udseende. Det mest fantastiske kompliment jeg har fået af min mor er, at jeg kunne blive model. Hvis jeg tabte mig.

Og det er "kun" de individuelle psykologiske forhold. Der er skam 3 punkter mere, hvor alt bliver ved med at passe lige så godt. Inklusiv 3 andre i min nærmeste familie, der har lidt af spiseforstyrrelser. Har jeg så fundet ud af.

I løbet af det sidste stykke tid har jeg flere gange tænkt på bare at stoppe med at prøve at gøre noget ved mine problemer. Bare fortsætte ned af den her vej, uden kamp. Det virker bare som det mest rigtige. Og jeg orker faktisk ikke at gøre mere for at hjælp. Og orker heller ikke rigtige at arbejde med krænkelserne. Jeg bliver så ked af det, og jeg vil ikke bruge mit liv på at være ked af det.
Og når jeg bare spiser det jeg må og træner det jeg skal, er det jo ikke så slemt. Bare jeg når min målvægt og kan holde den. Så er alt jo ligesom ikke så slemt, vel?


Ej, nu føler jeg mig også skizofren. Det her blev slet ikke, som jeg ville have det. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hverken for at elske mig selv (eller måske bare tolerere til at starte med), eller for at det jeg gerne vil sige kan komme frem. Men nu har jeg skrevet og slettet og skrevet i tre timer. Jeg håber, at jeg gav nogle svar.





 Det første billede er fra sommeren 2010. Og det er ikke min topvægt. 
Det nederste billede er fra julen 2011. Vejer omkring 71 kg. 



 


Tæt på, på en langt væk måde

Det er lang tid siden
at jeg på en eller anden stille måde
helt uden måske selv at vide det
opgav den tanke, som jeg på en panisk måde prøver
at finde et hoved, en hale og en krop derimellem i
Og selvom jeg ikke ved om jeg helt ved om jeg tror
så må jeg jo håbe
eller bare være selvdestruktiv nok
til gang efter gang at hoppe ud over kanten
med min helt egen selvmordsbombe med mit helt eget hellige bud
som er lige så kliché som de ægte religiøses
"Elsk mig nu. Det er okay, at du ikke gør det i morgen. Og jeg skal nok forsvinde før du kan nå
at sige jeg skal gå. Gør det umulige, jeg hungrer. Elsk mig"
Men når jeg er hoppet så mange gange, at det der med de ni liv virker i underkanten
hvorfor er det så
at det stadig gør ondt at ramme bunden
og vågne op til en dag
ved siden af en mand
som kun elskede en igår
og mest fordi man var tættest på