Om at give slip

På en diffus og altid forvirrende måde handler livet i mange henseender om at sige farvel. Om at erkende, at det, der engang var, er væk og lade det glide ud i ens hukommelse til et måske lykkeligt minde, måske til en erfaring, måske lade det glide ud til at være ingenting - for det skulle aldrig have været.

Vi bor steder, kender mennesker, har rammer, lever på hver vores næsten ens måde, der alligevel er livsforandrende forskellige - efter hver vores idé om, hvordan verden er, og hvordan den burde være.

Jeg har givet slip.

Givet slip på den første lejlighed jeg har boet i alene, og er flyttet ind i en ungdomshybel.
Givet slip på en forelskelse, og en drøm om, hvordan mit liv ville være med ham.
Givet slip på at være en person, jeg ikke er.

I sekunder stod jeg stille, indtil jeg tabte alt. Og jeg er overbevist om, at det var meningen.

Siden sidst har jeg: 

.. adskillige gange mødt eks + ny kæreste sammen.
.. haft lyst til at tude hver gang.
.. ofte gjort det.
.. mødt eks alene en aften, hvor jeg fik sagt til ham, at jeg synes, at den måde han har behandlet mig på er respektløs og til grin. Han reaktion var at grine af mig, og sige, at jeg skulle komme videre med mit liv.
.. grint af eks.
.. fundet ud af, at jeg er så meget videre. Det ændrer bare ikke på, at han har gjort mit studieliv meget sværere, og at jeg føler mig latterliggjort.

.. været startet i behandling.
.. været til diætist.
.. tabt mig 6,7 kg på en måned.
.. fået at vide, at jeg nu er i et overvejelsesforløb, hvor de beslutter om, jeg er for syg til det sted.
.. efterfølgende kæmpet for at spise 2-3 måltider om dagen.
.. indset at afføringsmiddel er en dårlig idé. Specielt når man også kaster op. Det er opskrift på død.
.. indset, at jeg ikke vil dø.

.. kæmpet hårdt for at følge med på mit studie, selvom mine tanker har været et andet sted.
.. kæmpet på mit arbejde, selvom jeg aldrig føler, at jeg gør det godt nok.
.. fået bekræftelse i, at det ikke er godt nok. Men at det er okay.

.. været indblandet i en tragedie, der har været oppe i medierne - derfor kan jeg ikke sige så meget. Men det har været hårdt og har været tæt på.

.. virkelig nydt at være flyttet! Jeg bor et vidunderligt sted. Og alle mine yndlings mennesker bor så tæt på, jeg ser dem hele tiden. Og det gør en kæmpe forskel for mit humør, min hverdag og min fightervilje.

.. kysset med 3 forskellige.
.. været på dates med 2.
.. valgt den ene.
.. kæmpet for at være et menneske, man har lyst til at have i sit liv. Og det er nok ved at lykkedes.

Jo mere man har, jo mere har man at tabe.

Kærlighed

Venskaber

Vægt

En bulimikers dag

Kassedamen i Netto stirrede underligt på mig.

Måske er det heller ikke helt normalt, at hun betjener den samme kunde 4 gange på en dag. Men til mit forsvar havde jeg prøvet at gå derned mens morgenvagterne og mens aftenvagterne var der. Det lykkedes ikke. Og her da jeg var nede for at handle for absolut sidste gang idag (det sagde jeg også til mig selv efter 1. gang. Og efter 2. Men specielt efter 3. Men 4. gang BLEV den sidste), havde jeg lyst til at græde. Jeg vil jo ikke det her.

Vågnede tidligt og besluttede mig for at løbe en tur. Når jeg havde pakket en flyttekasse. Så lidt fjernsyn, tog løbetøj på og begyndte at pakke. Faldt lidt i søvn. Da jeg vågnede så jeg, at min undervisning var blevet aflyst for i dag, lukkede jeg igen øjnene og sov videre.
Da jeg vågnede styrtede jeg ned i Netto. Fyldte kurven. Lagde alt på plads. Og fyldte igen kurven. For igen at ligge det meste på plads.
Hjem, spise, græde, kaste op. Sove.

Da jeg vågnede gik jeg igen i  netto. Denne gang handlede jeg lidt hurtigere. Vidste nøjagtig, hvad min plan var. Kunne næsten ikke vente, og styrtede hjem. Proppede mig med det samme.
Men kunne ikke rigtig kaste mere op. Hele min krop gjorde ondt. Så jeg faldt i søvn.

Vågnede igen omkring aftensmadstid og besluttede mig for første gang i lang tid for at lave et helt måltid. Købte noget porretærte, ind til noget salat og lidt brød. Det tog lang tid at få ned i kurven. Det gør det altid, når jeg planlægger at holde det i mig. Da jeg kom hjem og ventede på, at maden blev færdig kunne jeg ikke længere styre mig. Spiste så grotesk meget ufærdig porretærte, at jeg rent faktisk (bilder jeg mig selv ind) blev dårlig, og måtte ud og hjælpe det op igen.

Min aftale blev aflyst.

Og det passede mig fint. Havde det elendigt. Og havde bare lyst til at fortsætte. Så nåede lige i netto en gang mere for at købe 2 mini meal, noget lille lise kakao og skumfiduser. Også det er igen oppe.

Nu sidder jeg her. Med verdens mest oppustede mave og har de mest sindssyge madtømmermænd. Har spist hele dagen og næsten ikke fået pakket. Føler mig for træt til alt og har bare lyst til at sove.

Så det her er den glamourøse livsstil. Hvor man har det hele. Man spiser OG er smuk (altså tynd).

Virkeligheden er, at det ikke er nogen nydelse at spise. Det er en afhængighed. Og det er ikke sjovt at kaste op. For hver gang jeg kaster op kan jeg mærke, at mine krop bliver svagere. Og jeg tager mere og mere på, fordi det er umuligt (ihvertfald for mig) at kaste så meget op, at nogle af kalorierne altså bliver optaget. Og mine spiseanfald er altid i meget energitæt mad.

Så det var det. Min dag. Uden løgne og instagram-filtre. Råt for usødet.

Here I come, Ville Villakulla

Havde mindre angstanfald igår. Hyperventilation og derefter besvimede jeg. Mistede al kontrol og har fuldstændig black out. Det føltes helt umenneskelig hårdt at skulle være i live. 

I dag har jeg det bedre. Besluttede mig for at være Pippi Langstrømpe. OG NEJ, jeg er ikke blevet skizofren. Jeg vil bare være verdens stærkeste pige. Vil løfte min egen hest og vaske gulv med fødderne. (Og have far, der er hvid negerkonge. Men måske ikke så relevant i konteksten. Gak og løjer)

Også skal jeg også til drømmebolig på lørdag.

Alt skal nok gå. Har Tommy og Annika. Og ikke mindst Hr. Nilsson.

(Ok. Måske er det slået lidt klik for mig)

YES YES YES

Jep. Det var gennemgående følelse for idag. Mødte op til tiden på studiet. Der var ikke flere siddepladser, så måtte stå op i siden af lokalet igennem de første par timer. Havde det som om alle stirrede.
I den første pause går jeg ned for at tænde en lille cigaret.
Prøver desperat at smalltalke med et par stykker, men de er lige som ikke så villige. Bortset fra en, som jeg følges op med igen. På vej op siger hun, at hun er SÅ vred på mine vegne, og gerne vil støtte mig. Det varmede!!

Smuttede lidt over 12 til behandling. Gik fantastisk. Har skrevet under på nogle behandlingsbetingelser, og jeg vil da gøre mit bedste for at overholde dem. Cyklede verdens største omvej og farede vild i Hellerup. Det tog mig en halv time at cykle fra Frederiksberg til Vangede. Men fra Vangede til Nv tog det 2 timer.

FIK MAIL OM, AT JEG HAR FÅET TILLADELSE TIL AT SKIFTE GRUPPE!! ER SÅ LYKKELIG OG ALT SKAL NOK GÅ. IKKE OGSÅ??

Kopi af mail til studievejleder

Kære Studievejleder 

Lad mig starte med at skrive, at jeg er utrolig glad for min uddannelse.

Jeg havde en fantastisk studiestart i februar, hvor jeg mødte min søde klasse og endda min kæreste, der er et par semestre videre på uddannelsen. 

Efter en indlæggelse på psykiatrisk skadestue i november modtog jeg fra marts behandling for svær depression og spiseforstyrrelse i distriktspsykiatrien. 

Mine problemer overskyggede desværre mit nye forhold, og vi gik fra hinanden. 

Min spiseforstyrrelse overtog fuldstændig derfra. Jeg nægtede at spise noget i de efterfølgende otte døgn, og blev derfor indlagt på Bispebjergs lukkede psykiatriske afsnit. 

Mine behandlere blev klar over, hvor alvorligt sygdommen havde fat i mig. Jeg blev flyttet til en åben afdeling med udvidet observation, da jeg igen begyndte at spise. 

Kort tid efter udskrev jeg mig selv, for at komme tilbage til livet. 

I løbet af sommerferien har jeg fået at vide, at min ekskæreste har fået en ny kæreste. En pige fra min klasse. 

Det satte mange tanker igang om hvorvidt jeg var i stand til at fortsætte. 

Jeg har symptomer på alle tre spiseforstyrrelser, og distriktspsykiatrien er ikke rustet til at hjælpe mig.

Derfor starter jeg akut behandling på Psykoterapeutiskcenter på mandag.

Jeg er SÅ indstillet på at få det bedre. 

Jeg besluttede mig for at fortsætte, men da jeg så, at jeg var i studiegruppe med min ekskærestes nye kæreste mistede jeg alt modet, og havde lyst til at droppe helt ud. 

Men jeg er virkelig glad for uddannelsen, og klarede mig endda til et 12-tal i min 1. årsprøve. 

Jeg er fuldstændig klar over, at personlige problemer og kærestesorger ikke er noget I kan tage hensyn til. 

Alligevel skriver jeg til dig for at høre, om jeg kan komme i en anden gruppe, da det føles alt for svært at skulle cope med studie, eks, hans nye kæreste og behandling. 

Jeg vil virkelig gerne fortsætte, men kan ikke se hvordan jeg skal kunne i sådan et studiemiljø. 

Dette er selvfølgelig ikke noget, der skal tages hensyn til resten af uddannelsen - lige nu er det bare så tæt på. 

Jeg håber virkelig, at du kan forstå min situation og hjælpe mig. 

Mvh

Ditte

Vi er ikke de eneste, der har tabt det vi har haft. Ensomhed er mere udbredt, end kræft.

Absolut druknet og forvandlet til en helt uden magi vaklede jeg og listede hans billede og bryllupstørklædet ned i hans lomme. Og da han gik,
gik han
som om han kom igen
Selvom han kun efterlod de tomme ord "Hej hej skat"

Al tomheden overvældede mig og jeg forsvinder forvildet ind i hans ord kun for at huske alt det, jeg vil

Beruset forlod jeg bar efter bar
efter kun sekunder
fordi magi forsvinder
og det sted, hvor han skulle have stået
ikke gør

Og det her stykke føles som om det har taget flere millioner år at skrive
og mindst lige så mange forsøg 
For det er svært at beskrive følelsen af
egentlig ikke at falde
men at mærke et spinkelt håb helt briste og forsvinde 
når jeg ikke troede, at jeg havde håb

Men det var kun mig, der mødte op
For allerede ugen efter, hvor jeg lige var blevet udskrevet
Og prøvede at lære at gå
for tusinde gang
Mødtes hans og hendes læber
Og har været uadskillelige lige siden

Og imens informationerne væltede ind over mig
Prøvede jeg at finde noget tøj
der kunne gøre
at jeg lignede en helt anden

Men mine bare ben kollapsede under mig
Og jeg lå på gulvet, begravet
i tøj og tanker
Og har slet ikke mere
at give noget som helst af