Men jeg kom ikke til at passe ind. Jeg var allerede anderledes. Levede i en parallel virkelighed.
Og de næste mange cigaretter jeg røg, foregik i skjul. Jeg røg altid helt alene. Fordi jeg deprimeret, fordi jeg håbede, at det ville tage livet af mig. Ingen vidste noget - hverken familie, venner, skole - og jeg hadede at ryge, men jeg så det som en nødvendighed.
Siden har det været min tryghed. En ny måde at trække vejret på. Cigaretterne var der, når en eksamen skulle fejres. Cigaretterne var der, når min sult skulle fortrænges. Cigaretterne var der, når jeg skulle møde nye mennesker. De blev en forlængelse af mig, en 6. finger jeg altid kunne trække mig tilbage med. Min trøst, min sorg, mit liv og min død.
Og det lyder jo absolut absurd - men jeg tror, at psykisk sårbare, der ikke har så mange at læne sig op af sætter så meget pris på den lille tryghed, der kan være i en cigaret - at det kan være forskellen mellem liv og død.
Men jeg har det bedre, jeg har det godt. Jeg har tryghed i andet - i andre. Og nu skærer jeg ned.
Normalt har jeg røget ca. 10 om dagen, så månedligt ca. 15 pakker
15 pakker * 40 kr. = 600 kr. månedligt.
600 kr., der kunne gå til restaurant besøg, rejser, bøger, nyt tøj....
Så langsomt lægger jeg vanen fra mig. Idag begynder min 4. uge med 3 eller under cigaretter om dagen. Og ved i hvad? Jeg tror, jeg overlever. Og en dag stopper jeg sgu helt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar