Vinterhumør

Har egentlig ikke lyst til at skrive så forfærdeligt meget. Måske bare, at jeg har været til lægen. Og valgt en kirurgisk abort. Fordi alternativet lød... uoverskueligt.

Og det er bare hårdt. Mørket, kulden, kampene. Starten på at blive rask. Starten på et liv, jeg måske ikke er klar til. For jeg kommer jo aldrig til at se ud, som jeg vil. Og det er bare svært. Og mørkt.

Har lyst til kun at lave ting jeg bliver glad af. Men arbejde, studie, behandling er der bare altid og alting tager så meget tid. Tid, jeg slet ikke har.

Men det er sådan vintre er. Og imens venter jeg bare på, at det går over.

Generation XL

Sidder med lidt tårer i øjnene og lidt ondt i hjertet.

Jeg kan ikke huske et tidspunkt i mit liv, hvor min vægt, mad og motionvaner ikke har været et problem.

Jeg er ikke blevet mobbet, men folkeskolen var for mig en lang kamp for at blive set som et menneske. Et menneske, der indeholder tanker, følelser, ord, liv. Rettigheder som for mange er en selvfølge, er ikke en selvfølge for overvægtige.

At blive nedstirret, når man spiser - for med den mave har man så ret til at spise frokost?
Blive kaldt en fed, dum ko - for det er andres ret, når man har taget fejl noget.
Børn, der griner af en når man har nyt tøj på, er blevet klippet eller tager sminke på - som om noget i verden kunne gøre den fede, dumme ko pæn.

Min spisforstyrrelse startede i folkeskolen.

Og de følelser de børn plantede i mig sidder indgroet dybt i mig, og det er virkelig svært at høre en 14-årig pige sige, at hun ikke har lyst til leve, fordi hun er tyk. Og en dreng (har glemt hvor gammel) ikke aner, hvad han skal give sig til, hvis han ikke må sidde foran computer/fjernsyn før kl. 17.

Jeg husker den tid, hvor jeg var den største, som om jeg altid prøvede at fylde mindst. Hvis ingen lagde mærke til mig, var der ingen der kunne sige noget.

Det er rørende. Og tankevækkende. Hvad er det der får nogle børn til at tro de har ret til svine andre til pga. deres vægt?
http://www.dr.dk/dr1/generation-xl/generation-xl#/62937