To do or absolutely not to..

En stor portion nudler med grøntsager og kylling
Forårsruller
1 stk. rugbrød m. smør og honning
5 amerikanske pandekager

Er hvad jeg har spist indenfor den sidste time. Og nu sidder jeg her, med alvorlig kvalme. Og overvejer, om jeg skal få den til at gå væk. På den hurtige eller langsomme måde. Og fortryder det hele. Fuck altså.

Siden sidst

Den 29. oktober var sidste gang jeg skrev. I efterårets og arbejdsløshedens mørke. Hvor jeg var ved at blive kvalt, fordi jeg ikke kunne skrige.
Så skete dét.
Dét fantastiske, angstprovokerende, vidunderlige, forfærdelige, hæslige og dét jeg drømte om, hver gang jeg åbnede et word-dokument og skrev; jeg er sød, jeg håber at I gider at snakke med mig..
- jeg fik et arbejde.
Et arbejde, hvor man står op hver morgen.
Hvor man spiser frokost i en kantine.
Har kollegaer.
Har stress.
Har ansvar.
Går op i sin flex.
Og tjener penge.
Og svarer på mails.
Hvor man har et hverdag, et liv, en rytme, indhold og noget at stå op til.
Og det er fantastisk, angstprovokerende, vidunderligt, forfærdelig, hæsligt og lige det jeg drømte om.

Problemet er bare, at når man går og længes efter noget bilder man sig selv ind, at alt bliver godt, når først... Og sådan går det sjældent aldrig.
Men det gode ved det er, at jeg bliver ved med at skrive. Fordi jeg har en million ord og følelser i mig, der aldrig bliver udtømt, for sådan er det at være mig - og for det meste er det faktisk en fornøjelse - at være mig.