Et minde

Man har en person, en person man ikke kender længere. Man aner ikke, hvad han laver nu. Jeg aner ikke, hvem han er. Men han betød noget. Noget helt specielt.

Da jeg startede på gymnasiet var jeg lidt out of place. Hørte ikke rigtig til nogle steder. Var en mellemting mellem stræber og slacker. Jeg fandt et par piger i min nye klasse, som jeg kunne danne en alliance med. Den ene var en stræber, der ikke gad lave noget. Den anden en der ikke var så skarp, men rigtig gerne ville være det. De var begge biseksuelle, og for at kunne være med i nogle af deres samtaler om seksualitet oprettede jeg en profil på girlfriend.
Min seksuelle erfaring var tæt på 0. Et seksuelt overgreb og et par tilfældige one-nightere giver ikke mest erfaring. Girlfriend, eller boyfriend som den også hedder, er en parallel verden for udskuddet. Ihvertfald dengang. En chatside, hvor homo og biseksuelle kunne date. Idéen var god, men der var ingen regler. Eller jo, men der var ingen til at håndhæve dem. Ingen til at skride ind, og lukkede profiler, der overskred grænser. Jeg loadede et par billeder op på siden og i løbet af de næste måneder gjorde den hjemmeside, blandet med min depression, mit liv sindssygt.

De første par dage modtog jeg over 400 beskeder. 95 % af dem var fra fyre. Alt fra direktører til soldater til arbejdsløse til studerende skrev til mig. 16 årige til 80 årige mænd skrev til mig og spurgte om jeg ville mødes og knalde. Fik dagligt mails med tilbud om dyresex, urinsex og ikke mindst den klassiske cam-sex.

Brugernavne som bamse-sgr-slavedreng, moden-sgr-stedsøn ect. var helt normale. Og jeg har en aftale med  mig selv om, at jeg ikke må være fordomsfuld. Og jeg var så forvirret - jeg kunne næsten ikke få mig selv til at sige nej til nogen. Og jeg mødte en masse fucked up mennesker, havde en masse fucked up sex, som jeg slet ikke vil have. Det var der jeg solgte mig selv. Og det fucked up er, at det var ikke noget jeg søgte. De skrev bare til mig, og gav mig tilbud.
Derinde findes de mest stille eksistenser i verden.

Men jeg mødte en. En, jeg på en måde kom til at holde af. En, som jeg ikke havde sex med og kun mødtes med i virkeligheden en enkelt gang. En løgner, er jeg ret sikker på. Men en som sad oppe sammen med mig hele natten, og skrev sjove ting til mig, fordi jeg ikke kunne sove pga. mine mareridt. Han hed Kasper, og det ved jeg faktisk, at det gjorde han ikke. Men det var den løgn han fortalte mig.

Og her i nat, hvor klokken snart er kvart over 2, og der er 3 timer og tre kvarter til, at jeg skal stå i badet og gøre mig klar til en dag, der skal gå på skolen, indkøb, madlavning, opgaver og nogle lektier.. Ja, der savner jeg Kasper, eller i hvertfald den han lod som om han var. 

Sult

Så nu er det 15 kg. tabt siden jeg begyndte at veje mig i februar. 88 kg. Og jeg fortsætter, selvom jeg har det dårligt. Har haft hovedpine hver dag, er udmattet, er udkørt. Men jeg bliver nødt til det. For jeg kan ikke gøre de, jeg plejer. Jeg er selvdestruktiv. Hvordan skal jeg kunne lægge noget fra mig, som ligger så dybt i mig?
For jeg elsker den. Straffen. Rusen. Jeg elsker min smerte. Og jeg kan ikke skære i mig selv, brænde mig. Jeg kan ikke knalde med underlige type og drukne  mig selv i et enormt selvhad. Jeg kan ikke opsøge gamle flammer og lade mig udnytte. Jeg kan ikke. Det eneste jeg kan er ikke at spise.

Om sclerosen og CCSVI

Min mor har det skidt. Rigtig skidt. Det er ikke så sjovt, faktisk. Ikke mange smil at smile. CCSVI operationen som nærmest har virket som en mirakelkur for nogen har kun gjort min mors symptomer værre. Før arbejde hun på flextid, eller hvad det nu hedder, men nu kan hun ikke stå op af sengen.

Hun fik medicin idag, og så får hun det endnu værre. Det er en mild form for kemo; men selv mild kemo er stadig kemo og giver masser af kvalme og sygdom. Så hun har sovet hele dagen.
Det er ikke sjovt. Bare at se hende få det dårligere. Min mor. Min stærke mor, der efter min far havde fundet en anden cyklede fra Vanløse til Østerbro hver dag. Med mig bag ved på et sæde, og min søster foran. Og to poser fra netto på styret. Hun kan ikke gå, nu. Og det bliver kun værre. Lorte sygdom.

Storslået indlæg

Jeg har grædt

Opgaven har prøvet at spise mig

Rummænd fra en anden galakse har ..

.. taget mig til fange

Efter regn, torden og lyn er den færdig. Og nu er det videre til de andre opgaver. Kommer ikke til at leve denne sommer. (Goddag til fru melodrama). 

Længe ventet update:

Jeg har lavet flere overspringhandlinger. Har forberedt storartet indlæg. Har skrevet 236 ord, som jeg vil vædde med indeholder mange grammatiske fejl. Mange. Men så snart jeg er færdig.. Så gider jeg ikke den her mere, så er det videre til den næste fransk opgave.

Jeg har..

spist frokost bestående af grovbolle og frugtsalat
ryddet op
redt seng
luftet ud
smidt ud
skiftet tøj
vasket tøj
hængt vasketøj op
tømt og fyldt opperen
hørt Tina Dico, Norah Jones og er nu igang med the rumour said fire
været på facebook
stenet på wolfmorgenthaler


skrevet 48 ord på min franske stil, som er 14 % (ja, det har jeg regnet ud) af det samlede. så mangler jeg bare 86 %. Flot.

Overspringshandling

Lav fransk stil. Lav fransk stil. Lav fransk stil.
Lav plan.
1) Ryd op - gør klar
2) Hent mere dansk vand
3) Sæt Tina på anlægget
4) Åben vinduet
5) Skriv fransk stil. Skriv fransk stil. Skriv fransk stil. Skriv fransk stil.

Men det er så dejligt vejr? Du må løbe dig en tur, når du er færdig. Men hvad så med den anden franske stil? Hvad så med biologi? Jeg drukner. Og der er eksamen om lidt. Skriv fransk stil.

Camilla Plum..

.. Er sgu en sej dame. Og bruger min aften på at kigge på hende lave mad. Indisk mad. Det er fandme lækkert, elsker indisk. Den bedste indiske restaurant er den på halmtorvet. nam.

Rastløs

Det kribler. Kribler og rør sig i mig. For det er slut nu, ikke? For nu er det slut. For i dag. For i aften. Slut. Imorgen vil jeg mærke luften, i morgen vil jeg danse og synge og smile og grine. I morgen vil jeg være lykkelig. Jeg vil ud i natten og mærke bassen pumpe mig fuld af dén energi, der får os alle til at leve og danse. Og jeg vil smile og flirte og blinke til én. Men gå hjem i min egen seng, når lyset igen er ved at falde over København.

Men jeg er for træt til det i aften. I dag kan jeg ikke drikke noget uden at tælle kalorierne, uden at ville skade. Så det må blive en anden aften, en aften, hvor alt er lykkeligt.

Lidt for meget om lidt for lidt

Kender i det, når man farer vild to gange på samme dag? Og man bare går rundt i Værløse eller Albertslund og er ved at tude af arrigskab over at det her altså ikke lige var med i planen?

Normalt er det der Thomas Holm koncept ikke lige mig. Men i enkelte tilfælde er det ok. Som i den akustiske "Lidt for lidt", eller på en af mine absolut yndlings cd'er; En hyldest til sebastian.
Sebastian er en fantastisk lyriker, men hans genre er ikke lige mig. Men lidt mere moderne danske artister, der tolker hans sange er derimod mig. Søren Huss's "Romeo", Isam B's "Vårvise" og Thomas Holms "80'ernes boheme" er alle fantastiske stykker musik. Tror cden kan købes for omkring 50 kr. nu.

Pointe: Thomas Holm er ok.

Bange

Jeg har fødselsdag i dag. Er ikke det store fødselsdagsmenneske. Det er vel kommet med årene. Og med skuffelserne. Jeg skal ud og spise brunch om lidt. Selvom jeg hader brunch. 89,5 kg. Kommer nok til at veje lidt mere imorgen. Min far har inviteret på sushi. Sms'er og facebookbeskeder strømmer langsomt til "tillykke søde". Hvis det var folk, der virkelig kendte mig ville de jo ikke kalde mig søde. Det ville de vide, hvor meget jeg hadede.
Og det er ikke fair. At jeg nu, her overfor dem, der bare forsøger at gøre min dag god, bare hader. Men jeg er jo i virkeligheden bare bange. Bange for at få en mail fra dig, ligesom for to år siden, hvor du skrev tillykke. Men du er vel i fængsel endnu. Der er ihvertfald flyttet nogle andre ind i din lejlighed, så den pludselig summer af liv, hvor da du boede der plejede de hvide blondegardiner at få mig til at ønske, at jeg var død.

Dagens vrøvl og tip

Jeg har stadig en form for skriveblokade. Digte er i hvert fald lagt lidt på hylden. Jeg har bare ikke rigtig noget at sige. Jeg kan ihvertfald ikke rigtig blive tilfreds.
I stedet for skændes jeg. Med alle. Eller ihvertfald min kæreste. Har besluttet mig for, at vi nok ikke skal flytte sammen. Og han beskylder mig for langt ude ting, hvor han bagefter fortryder og siger undskyld, men jeg tager det til mig og bliver trist. Fordi jeg tror på, at der er en eller sandhed i alle løgne.
Så det kører ikke så meget på skinner, som det kunne. Men sådan er det jo med forhold. Det går op og ned.

Jeg prøver på at spise lidt mere og har idag både spist musli, æble, lakselasagne og salat. Men jeg taber mig stadig, så det er dejligt. Selvom balancen er svær.
Sjipning er godt.

Solen gør godt. Rigtig godt. Man bliver i et lidt bedre humør. Også selvom jeg har skriftlige prøver i øjeblikket, og bare sidder indenfor.

Jeg har enormt meget lyst til at læse i øjeblikket. Har lige færdiggjort "Min fucking familie", meget underholdende. Er gået igang med Woolfs "Til fyrtårnet", igen. Synes hun er svær at læse, men jeg elsker det. Elsker du også litteratur? Så har jeg et tip. Et tip, der er lettere genialt. Og faktisk ser lige nu.
Læsegruppen Sundholm - En gruppe på 4 hjemløse, der læser moderne, nordisk litteratur og anmelder det. De perspektiverer til deres inspirerende liv, og kommer med fortolkninger man ikke har overvejet. Se det.

Læsegruppen Sundholm

CCSVI pt. 2

Min mor er kommet hjem til DK efter operationen. Ikke de store ændringer. Hendes hovedpine er forsvundet, men hun er stadig svimmel. Eventuelle forbedringer vil forekomme i løbet af de næste 3-4 uger. Men ingen garantier. Ellers ikke så meget at sige.

Hav en dejlig uge!

Lady Lazarus

Jeg følte mig inspireret her til aften. Det er lang tid siden. Jeg plejede at skrive digte hver dag. Mange sider, mange ord, mange følelser, meget skønhed. Jeg elsker digte, elsker litteratur. Min mor blev faktisk uddannet som skolebibliotekar lige inden hun blev syg, så det er nok noget jeg har fået ind med modermælken. Min farfar har også været chefredaktør på Gyldendal.
Jeg tror det er stress der gør, at jeg ikke skriver så meget. 8 timers skole, køreundervisning, lektier, opgaver, kæreste, veninder og familie; jeg vil nå det hele. Men vi har haft tema på mit engelsk hold, om kvindelige forfattere og blev mindet om en af mine yndlings. Sylvia Plath. Så jeg blev inspireret og prøvede at skrive lidt, men hvordan kan man hamle op med det her:

"Dying
Is an art, like everything else,
I do it exceptionally well.
I do it so it feels like hell.
I do it so it feels real.
I guess you could say I've a call.
It's easy enough to do it in a cell.
It's easy enough to do it and stay put.
It's the theatrical
Comeback in broad day
To the same place, the same face, the same brute
Amused shout:
'A miracle!'
That knocks me out.
There is a charge
For the eyeing of my scars, there is a charge
For the hearing of my heart----
It really goes.
And there is a charge, a very large charge
For a word or a touch
Or a bit of blood
Or a piece of my hair or my clothes.
So, so, Herr Doktor.
So, Herr Enemy.
I am your opus,
I am your valuable,
The pure gold baby
That melts to a shriek.
I turn and burn.
Do not think I underestimate your great concern.

Ash, ash ---
You poke and stir.
Flesh, bone, there is nothing there----"

Uddrag fra Sylvia Plath's "Lady Lazarus" fra digtsamlingen Ariel, der udkom omkring 1962. Hun begik selvmord i 1963. 

Om CCSVI

Der sker noget. Noget som jeg slet ikke har fortalt jer om. Nok mest fordi jeg ikke rigtig kan finde ud af, hvordan jeg har det med det.
Min mor er taget til Tyskland med min stedfar i hånden for at blive scannet for at se, om hun er kandidat til CCSVI. Til dem, der ikke rigtig holder så meget øje med nye behandlinger på sklerose (som jeg stadig ikke kan stave til på trods af at min mor fik det konstateret for 6 år siden) fronten, er det en operation.
En italiener (mener jeg nok) havde en teori om, at svimmelheden kom af ophobning (eller var det nu mangel??) af blod i hjernen. Ihvertfald noget med tilførelsen og venerne i nakken. De skulle nemlig være forsnævrede, derfor går CCSVI operationen ud på, at man udvider de der vener. Så er det forklaret på et niveau, hvor jeg selv ved, hvad jeg skriver. Er altså bedre til fransk, end det der biologi.

De tog afsted igår, og min mormor (som er så elskværdig at betale operationen) og jeg holder humøret højt hos mine søskende, sørger for skole, lektier, mad, rent tøj og så videre.

MEN for at komme frem til et eller andet, så er min mor altså blevet godkendt til operationen. Altså hun er blevet scannet, og hun har forsnævrede vener i nakken, og skal derfor have foretaget ballonudvidelsen imorgen. 1/4 får det bedre - 3/4 mærker ingen forskel. Min mormor er helt oppe og ringe over det. Og mig? Jeg synes, det er virkelig dårlige odds. Selvfølgelig et forsøg værd, hvis hun får det bedre. Men hvorfor være ekstatisk på forhånd?

Jeg kommer sikkert med updates. Det kunne satme ligne mig.

Og et lille link til dem, der føler for at læse lidt mere om CCSVI:

Scleroseforeningen om CCSVI

Ekstraordinært

Måske kommer jeg til at fortryde det her. Men jeg er jo pisse dårlig til at lade være.
...

Antiklimaks

Ad. Harforsøgt at stjæle billeder fra facebook i en time nu for at vise jer et af mig i min kjole og med fint hår og smil. Det kunne man godt før det der sorte kom rundt om billederne, når man trykker på dem.

Forresten rimelig tørt at tage moviabus i Albertslund til skole, når man lørdag kørte i hvid, antik limousine m. rød betræk, mens man nippede af et glas pagne, som ens privat chauffør havde poppet.

Hej i gaden

Jeg har været lidt stille. Har været travl, og det bliver ikke bedre. Har hele tiden 5000 ting jeg skal nå. Og 10.000 jeg aldrig når.
I går var jeg til galla fest. Havde det sjovt, sådan rigtig sjovt, for første gang i et stykke tid. Jeg tænkte ikke på hvo mange kcal der var i min rom og cola, og vægten er nu nede på 92,6. Mit første mål er 90, men kunne godt tænke mig, at der stod 75 på badevægten :)
Men jeg kørte i hvid limo m. rødt betræk med hovedet ude af soltaget m. et glas pagne i hånden og skålede til hele Danmark.
Måske smider jeg et par billeder op for en stund, hvem ved? :)