tirsdag den 19. april 2011

Bange

Jeg har fødselsdag i dag. Er ikke det store fødselsdagsmenneske. Det er vel kommet med årene. Og med skuffelserne. Jeg skal ud og spise brunch om lidt. Selvom jeg hader brunch. 89,5 kg. Kommer nok til at veje lidt mere imorgen. Min far har inviteret på sushi. Sms'er og facebookbeskeder strømmer langsomt til "tillykke søde". Hvis det var folk, der virkelig kendte mig ville de jo ikke kalde mig søde. Det ville de vide, hvor meget jeg hadede.
Og det er ikke fair. At jeg nu, her overfor dem, der bare forsøger at gøre min dag god, bare hader. Men jeg er jo i virkeligheden bare bange. Bange for at få en mail fra dig, ligesom for to år siden, hvor du skrev tillykke. Men du er vel i fængsel endnu. Der er ihvertfald flyttet nogle andre ind i din lejlighed, så den pludselig summer af liv, hvor da du boede der plejede de hvide blondegardiner at få mig til at ønske, at jeg var død.

2 kommentarer: