Lady Lazarus

Jeg følte mig inspireret her til aften. Det er lang tid siden. Jeg plejede at skrive digte hver dag. Mange sider, mange ord, mange følelser, meget skønhed. Jeg elsker digte, elsker litteratur. Min mor blev faktisk uddannet som skolebibliotekar lige inden hun blev syg, så det er nok noget jeg har fået ind med modermælken. Min farfar har også været chefredaktør på Gyldendal.
Jeg tror det er stress der gør, at jeg ikke skriver så meget. 8 timers skole, køreundervisning, lektier, opgaver, kæreste, veninder og familie; jeg vil nå det hele. Men vi har haft tema på mit engelsk hold, om kvindelige forfattere og blev mindet om en af mine yndlings. Sylvia Plath. Så jeg blev inspireret og prøvede at skrive lidt, men hvordan kan man hamle op med det her:

"Dying
Is an art, like everything else,
I do it exceptionally well.
I do it so it feels like hell.
I do it so it feels real.
I guess you could say I've a call.
It's easy enough to do it in a cell.
It's easy enough to do it and stay put.
It's the theatrical
Comeback in broad day
To the same place, the same face, the same brute
Amused shout:
'A miracle!'
That knocks me out.
There is a charge
For the eyeing of my scars, there is a charge
For the hearing of my heart----
It really goes.
And there is a charge, a very large charge
For a word or a touch
Or a bit of blood
Or a piece of my hair or my clothes.
So, so, Herr Doktor.
So, Herr Enemy.
I am your opus,
I am your valuable,
The pure gold baby
That melts to a shriek.
I turn and burn.
Do not think I underestimate your great concern.

Ash, ash ---
You poke and stir.
Flesh, bone, there is nothing there----"

Uddrag fra Sylvia Plath's "Lady Lazarus" fra digtsamlingen Ariel, der udkom omkring 1962. Hun begik selvmord i 1963.