tirsdag den 26. april 2011

Om sclerosen og CCSVI

Min mor har det skidt. Rigtig skidt. Det er ikke så sjovt, faktisk. Ikke mange smil at smile. CCSVI operationen som nærmest har virket som en mirakelkur for nogen har kun gjort min mors symptomer værre. Før arbejde hun på flextid, eller hvad det nu hedder, men nu kan hun ikke stå op af sengen.

Hun fik medicin idag, og så får hun det endnu værre. Det er en mild form for kemo; men selv mild kemo er stadig kemo og giver masser af kvalme og sygdom. Så hun har sovet hele dagen.
Det er ikke sjovt. Bare at se hende få det dårligere. Min mor. Min stærke mor, der efter min far havde fundet en anden cyklede fra Vanløse til Østerbro hver dag. Med mig bag ved på et sæde, og min søster foran. Og to poser fra netto på styret. Hun kan ikke gå, nu. Og det bliver kun værre. Lorte sygdom.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar