Et minde

Man har en person, en person man ikke kender længere. Man aner ikke, hvad han laver nu. Jeg aner ikke, hvem han er. Men han betød noget. Noget helt specielt.

Da jeg startede på gymnasiet var jeg lidt out of place. Hørte ikke rigtig til nogle steder. Var en mellemting mellem stræber og slacker. Jeg fandt et par piger i min nye klasse, som jeg kunne danne en alliance med. Den ene var en stræber, der ikke gad lave noget. Den anden en der ikke var så skarp, men rigtig gerne ville være det. De var begge biseksuelle, og for at kunne være med i nogle af deres samtaler om seksualitet oprettede jeg en profil på girlfriend.
Min seksuelle erfaring var tæt på 0. Et seksuelt overgreb og et par tilfældige one-nightere giver ikke mest erfaring. Girlfriend, eller boyfriend som den også hedder, er en parallel verden for udskuddet. Ihvertfald dengang. En chatside, hvor homo og biseksuelle kunne date. Idéen var god, men der var ingen regler. Eller jo, men der var ingen til at håndhæve dem. Ingen til at skride ind, og lukkede profiler, der overskred grænser. Jeg loadede et par billeder op på siden og i løbet af de næste måneder gjorde den hjemmeside, blandet med min depression, mit liv sindssygt.

De første par dage modtog jeg over 400 beskeder. 95 % af dem var fra fyre. Alt fra direktører til soldater til arbejdsløse til studerende skrev til mig. 16 årige til 80 årige mænd skrev til mig og spurgte om jeg ville mødes og knalde. Fik dagligt mails med tilbud om dyresex, urinsex og ikke mindst den klassiske cam-sex.

Brugernavne som bamse-sgr-slavedreng, moden-sgr-stedsøn ect. var helt normale. Og jeg har en aftale med  mig selv om, at jeg ikke må være fordomsfuld. Og jeg var så forvirret - jeg kunne næsten ikke få mig selv til at sige nej til nogen. Og jeg mødte en masse fucked up mennesker, havde en masse fucked up sex, som jeg slet ikke vil have. Det var der jeg solgte mig selv. Og det fucked up er, at det var ikke noget jeg søgte. De skrev bare til mig, og gav mig tilbud.
Derinde findes de mest stille eksistenser i verden.

Men jeg mødte en. En, jeg på en måde kom til at holde af. En, som jeg ikke havde sex med og kun mødtes med i virkeligheden en enkelt gang. En løgner, er jeg ret sikker på. Men en som sad oppe sammen med mig hele natten, og skrev sjove ting til mig, fordi jeg ikke kunne sove pga. mine mareridt. Han hed Kasper, og det ved jeg faktisk, at det gjorde han ikke. Men det var den løgn han fortalte mig.

Og her i nat, hvor klokken snart er kvart over 2, og der er 3 timer og tre kvarter til, at jeg skal stå i badet og gøre mig klar til en dag, der skal gå på skolen, indkøb, madlavning, opgaver og nogle lektier.. Ja, der savner jeg Kasper, eller i hvertfald den han lod som om han var.