Denne onsdag sidst i maj
Hvor regnen sænker mørket
drukner solen
og klicheer af følelser
får følelser fremstillet
endnu mere
fantastisk fantasiløst
fordi jeg måske bare har glemt
alle de ord
der egentlig siger
bedre end jeg selv
hvordan verden er smeltet sammen af dage og timer og jeg altid er ligegyldig og misunder de mennesker der aldrig har tænkt på døden, fordi døden er en så mystisk elsker at krybe ind til hver gang det regner.