I forbindelse med vejen til mit drømmestudie har jeg undersøgt forskellige frivillige jobs. Specielt i LMS, landsforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser, selvsagt; det er en sag, der er hjertet nær.
Jeg er blevet tilbudt at blive foredragsholder. Fortælle min historie, vidt som bredt. Op og nedture. Hvordan jeg blev syg, hvordan det var at være syg - og vejen til at have et psykisk godt helbred. Eller ihvertfald at prøve at vedligeholde positive tanker og raske beslutninger.
Og det vil jeg. Rigtig gerne. Jeg vil udbrede og aftabuisere. Jeg vil sprede og fortælle. For andre og mig selv.
Jeg vil udvikles igennem min fortælling, men jeg vil ikke udlevere. Og jeg er ikke nogen ø. Andre har haft indflydelse. Men jeg tror stadig på, at de har gjort, hvad de mente var de bedste, udfra de ressourcer de havde. Jeg har intet behov for at anklage eller skyde skylden på. Men når nogen har dårlig samvittighed kan de tolke det mindste ord som en pegefinger.
Også er der det der med billedet. I avisen. De reklamerer, og gør det med rigtige mennesker. Så måske kan man pludselig se mig i metroxpress med et billede: Foredrag om bulimi ved personlig fortæller Ditte.
Selvfølgelig vælger jeg selv fra og til hvilke dele af min historie jeg vil fortælle. F.eks. prostitutionen er nok ikke noget der kommer med i hverken mit første eller andet foredrag. Men bare det, at mit navn og billede kommer med på en label der hedder bulimi er svær. Det meste af min familie ved jo ikke engang, hvad der er foregået.
Så nu er det meningen, at du tager stilling!
+'er
- noget til cv'et
- hjælper på kvote 2 ansøgning
- jeg får lov til at fortælle
- jeg kan hjælpe nogen
- personlig udvikling
-'er
- nogen kan føle sig udleveret
- jeg skal stå ved det i meget offentligt rum med billede og navn
Hvad gør jeg?
....
Godnat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar