Vi er ved at nærme os slutningen på noget. Forhåbentlig er det vinteren. Og med det her forår kommer noget helt, helt specielt; en lejlighed, et hjem, en rede, et asyl, en base, noget at trække sig tilbage til.
Februar har betydet, at det nu er 5 måneder siden jeg sidst havde et hjem. [Jo, en lejlighed har jeg haft - men et hjem er mere, end det. ]
Jeg savner at bestemme, hvornår jeg vil se andre mennesker. Jeg savner at alt er, hvor jeg ligger. Jeg savner kun at rydde op efter mig (og måske manden, hvis jeg er flink).
Jeg savner mine ting. Jeg savner mit tøj. Jeg savner mine tekster. Jeg savner at have et hjem. Ikke at bo midlertidigt, være en belastning, være noget nogen skal bære over med.
Og ja, mange har det værre, end mig. Sådan er det altid.
Det essentielle er, at jeg har boet på denne her måde i alt for mange måneder, jeg kan ikke rumme det mere.
Og det skal jeg heldigvis heller ikke. Kun til d. 1. april. Hvor jeg har min helt egen 2-værelses lejlighed. Eller. Helt og helt - ham min mand skal flytte med. Og når vi i 1 år har boet på 30 kvm, og de sidste 5 mdr på 15 kvm så tror - faktisk ved jeg - at det skal nok gå.
Kom glad marts - og flyv gerne også hurtigt forbi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar