Panikken har siddet i mig i lang tid. Efterhånden.
Hver dag bliver der kortere tid til at beslutte sig i. Hver dag er jeg tættere på slutningen. Okay, det lyder dramatisk - men det er det på sin vis også.
Fremtiden er stadig foran mig. Og jeg er snart færdig med min uddannelse. De her 3 år er fløjet så vanvittigt hurtigt forbi. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal. Er der ikke nogen, der vil vælge for mig?
1) Kandidatuddannelsen
Er på sin vis det sikre valg. Jeg kan vælge mellem temmelig mange kandidater, og det udskyder min debut på arbejdsmarkedet i 2 år. Men - i sidste ende er min grunduddannelse, mit udgangspunkt, socialrådgiveruddannelsen. Og jeg har ikke ret meget lyst til at være socialrågiver, det virker dog svært at undgå mindst at skulle være et par år i felten.
2) Satse på psykologi
Det var jo det her jeg ville. Det var det, der var planen. Men det vil altid være vildt usikkert, om jeg kommer ind. Om jeg så er på dagpenge og bare laver vildt meget frivilligt arbejde, så min chance så minimal. Men kan man opnå en drøm som denne, hvis ikke man satser alt? Men kan jeg overskue at vente år på at blive optaget, og derefter skulle læse i 7 år? Og så fordi jeg langt fra har su-klip til det hele..
3) Arbejde
I princippet er jeg jo færdiguddannet til sommer. Måske ville det gør mig godt at få noget erfaring. Og jeg kunne jo godt kombinere at få skabt mig et stærkt CV til psykologi-ansøgningen med et job som socialrådgiver. Og efter 2 år åbner muligheden sig for en række diplomuddannelser, som er mere psykologi orienterede, end kandidaterne... Men mon jeg kan vænne mig til en 0-indkomst, når mine klip er rendt ud, efter en fuldtidsløn (Der er 3-dobbelt af hvad jeg har at gøre med nu).
Alle de valg.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar