Lidt tom, fordi det er slet ikke karaktererne der betder noget. Kun hvis det går dårligt. Men når det går godt, gør det jo ikke en lykkelig.
Jeg kommer tit til at skrive "man" og "en" istedet for at skrive "Jeg". Det er det, det konforme menneske gør. Man-mennesket, der ikke tager ansvar for noget. Men jeg føler, at jeg hele tiden tager ansvar, og hele tiden tager livet op til revurdering. Og har taget eksistentialistiske beslutninger. Men det var bare en tanke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar