"Må jeg lige tjekke min mail?"
-"Jaja, selvfølgelig"
"Hvad er det her for en mail?"
[hiver computeren til mig, mens jeg hvæser;]
-"Det er min HEMMELIGE mail!!"
"Hvad bruger du den til? Dine datingprofiler?
-"Nope. HEMMELIGE ting"
"Hvorfor siger du det ikke bare?"
-"Fordi du bliver nysgerrig og stiller flere spørgsmål"
"Jeg bliver ved indtil jeg får et svar..."
"Well, jeg har en anonym blog"..
Også fik han også historien om, hvordan min søster havde latterliggjort mig på internettet, afsløret hemmeligheder og fortalt min far om stedet hvor han kunne læse alt det mest intime om mig.. Og at jeg oprettede en ny, anonym mail - kun til blog ting -, og at denne gang fortalte jeg ingen om at jeg skrev - men det gjorde jeg altså. Og jeg elsker at skrive, elsker at udgive, at blive læst, måske mødt - forstået - og hvordan jeg ville hade hvis han læste noget, fordi det er så privat, at jeg ikke engang putter mit eget navn på det. Og han lovede. Han lovede.
Og baby - hvis du alligevel er mere nysgerrig, end du siger, så fortæl mig, hvis du læser med. Alt kan fordrejes på skrift, misforståes, fortolkes - og hvis du ikke kan lade være må du gerne, men vil gerne vide om du læser i min dagbog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar