Det sidste punktum er sat. Projektet er sendt ind. Jeg er hverken stolt eller lettet. Min krop har ikke opfanget det, endnu.
Igennem hele projektet har jeg haft et stabilt mad mønster.
I hverdagene har jeg spist morgenmad (enten en halv grapefrugt eller havregrød på vand), nogle gange frokost (som for mig har været frugt eller tyggegummi) og normal aftensmad (dvs. ingen restriktioner på mængde eller kulhydrater). I weekenderne har jeg spist lidt mere, men der har ikke været et mønster. Når jeg har skulle spise aftensmad alene har jeg (for det meste) klaret det uden overspisninger.
Udover det har jeg løbet 5 km. 2-3 gange om ugen.
Jeg vejer mig ikke, men kan mærke på mit tøj, at jeg har tabt mig. Det er dog ikke meget, og jeg tror vægten har stået stille siden marts.
Indtil jeg afleverede. Indtil jeg satte det sidste punktum. Så er det som om, at de sidste måneders alt-for-meget-kaffe-alt-for-lidt-mad har resulteret i orgier. Jeg spiser den samme morgenmad, men ved frokost er jeg så sulten, at jeg slet ikke kan styre det. De sidste par dage har jeg brugt to timer på at spise frokost. Jeg kan ikke stoppe. Jeg tænker hele tiden på mad, jeg tænker hele tiden på hvad jeg skal spise, hvad jeg ikke skal spise, hvad der vil være godt at spise, hvad det vil gøre ved min krop at spise, hvad jeg kan lade være med at spise, hvis jeg spiser noget NU. Jeg lover mig selv, at hvis jeg bare får den bid af det, så kan jeg stoppe, og så kan jeg styre mig. Men det kan jeg ikke. Det er ikke nok, jeg er ikke mæt. Mere vil have mere.
Jeg ved egentlig godt, hvad der stopper orgierne, hvis jeg tænker mig om. De stoppes ikke af ekstra kaffe eller 4 liter cola zero - det udsætter dem blot. Orgierne stoppes af mæthed, af mekanisk spisning, af mellemmåltider. Det vil også forhindre mig i at være så forbandet træt, som jeg er. Jeg er bare bange. Bange for ikke at have min sult, bange for at tage det på jeg har tabt. Bange for at mine bukser igen skal stramme, og, stadig, bange for, at maden vil få mig til at svulme op til, at jeg ikke længere er mig.
Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.
SvarSletHele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.
Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis
Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, kontakt doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på 2347013499818 og kontakt også læge Zuzu på Viber via 2347013499818