fredag den 20. juni 2014

Skal nok, Dr. Phil!!

Radioen summer i baggrunden, for det er endelig lykkedes mig at slukke for fjernsynet. Det har taget mig tre dage, men det står nu, som et glemt alter, helt mørkt - og jeg skal ikke tænde igen lige foreløbig.

Jeg elsker at se fjernsyn. Ikke bare sådan som lidt tidsfordriv, nej, jeg virkelig elsker det. Jeg kan forsvinde imens. Og jeg bilder mig selv ind, at jeg sagtens kan lave andet, end at se fjernsyn. Bare det altså er tændt. Og det kan jeg også; ordner negle, tager mavebøjninger og i reklamepauserne vasker jeg op.

Jeg levede engang mit liv i reklamepauserne. Og lavede alle planer udfra, hvornår der kom Beverly og Gilmore Girls.

Og det er egentlig en meget tryg base at vende tilbage til.

Når man sidder med reel eksamensangst, og det hele bliver så selvmodsigende; fordi jeg netop ikke læser op, fordi det betyder, at eksamen er tæt på, og det håber jeg virkelig ikke at den er. Men det eneste, der kan tage toppen af angsten er rent faktisk at være rigtig godt forberedt. Derfor skal jeg igang. Og tasterne r også ved at være varme nu.

Og jeg har vist egentlig også set min del af Dr. Phil.

1 kommentar:

  1. Eksamensangst er det værste i verden. Jeg kender alt for godt det splittede sindelag, det efterlader en med. Det er grufuldt.

    Jeg krydser dog fingre og håber, at det nok skal gå alligevel.

    SvarSlet