Michael

Jeg hader dig fordi du har gjort mig bange. Bange for at leve.
Jeg hader dig fordi du har fået mig til at tro på, at jeg ikke er noget værd. Ikke værd nok til at leve det liv, som jeg er bange for at leve. Jeg hader, at du har fået mig til at græde. Jeg hader alle de løgne, du fortalte mig.
Jeg hader, at selvom du for længst er forsvundet i noget der virker som en tidslomme af ingenting, så er du stadig lige her og gør mig bange.
Jeg hader dig.
Men mest af alt, så hader jeg, at du fik mig overbevist om, at det var kærlighed. Det var overgreb, det var din 20 år ældre krop oven på min, imens jeg græd. Og prøvede at tænke på noget andet - det er ikke kærlighed.