Det er mit mål ud fra tanken, at hvis jeg var officielt undervægtig, ville ingen kunne kalde mig overvægtig.
Nogle dage har jeg været fuld af håb, og været klar til at gå alle de skridt det kræver at nå min drøm.
Andre dage har jeg været modløs, og det har føltes som om, at min krop bare ikke vil ned under de 70 kg.
Og det er er hårdt og gør ondt, at ens største drøm indebærer at skade sig selv.
Og mange gange har jeg givet op.
Men jeg kan ikke slippe tanken.
Drømmen.
I aften slipper jeg den. Ikke helt. Men en lille smule.
Jeg stopper ikke med at spise, men jeg stopper heller ikke med at tælle kalorierne.
Jeg stopper ikke med at længes, men jeg stopper med at prøve.
Jeg ved ikke, om jeg kan stoppe med at hade mig selv, men i aften begynder jeg at prøve.
Hvorfor har alle andre retten til at blive tilgivet, alle andre end mig?
Jeg er ligesom de fleste andre, jeg er en pige. En pige, der prøver at være lykkelig. Min vej er bare ikke helt som de flestes, og min idé om lykke er måske ikke helt ligesom din. Jeg er måske lidt ved siden af, men er det forkert?
Din blog har virkelig vakt nogle tanker og følelser hos mig. Den er smuk. Hold hovedet højt, for det er du også!
SvarSlet/ tenththing.blogspot.com