§50 undersøgelse

Børn af "systemet" kender den. Jeg kender den. Har læst min igennem flere hundrede gang;

"Modtaget indberetning fra Den Sociale Døgnvagt, der har været ed til en politiafhøring hvor Ditte var vidne i en sag mod en 45-årig mand, der har betalt for samleje med piger under 18 år..."

Og sådan fortsætter det. Med at remse alle mit livs største tragedier op, som om jeg bare er en i mængden, der skal kategoriseres og sendes videre.
Og jeg har affundet mig med, at min sag ikke var alvorlig nok til at skride ind med §51 (tvang), og at min mor nægtede at skrive under på handleplanen - så der var ikke så meget at gøre.
Men alligevel gør det ondt. At stå helt blottet, og have mistet sig selv, uden at have nogen at falde på. Uden at have nogen til at finde mig. Og jeg har jo næsten klaret mig igennem nu. Alt går jo okay, bortset fra at jeg stadig ikke kan klare mig uden psykolog hjælp. Men det er jo en lille bitte ting i forhold til, hvor jeg kunne have endt. I selvmord, misbrug, socialt udstødt. Men jeg bor i min fine hybel på Frederiksberg, har jobs og uddannelse og kæreste og veninder. Det er sundt og godt.

Men nu sidder jeg her. Med min eksamensopgave. Og skal aflevere om mindre end 24 timer og er ikke engang halvvejs. For selvom jeg godt ved, at sagen er fiktiv, er jeg så bange for ikke at gøre det godt nok. For hvad jeg skriver og mit samarbejde med den fiktive mor har indflydelse på fiktive Omars fremtid.
Ja, jeg er ved at skrive min første §50 undersøgelse. Og jeg bliver ved med at læse min egen. For at gøre det bedre. Men det er ikke godt nok, for børn er uskyldige og fortjener kun det allerbedste.