Rask?

Jeg har jo sagt det 1000 gange før, og for mig er alt jo lidt skræmmende, men de rester der er tilbage af sygdommen har jeg brug for, i min egen lille sære bobbel af tryghed for at forsikre mig, at jeg ikke lige pludselig har været overspiser i over et år og vejer over 100 kg. 

Der er en masse der tricker SF-tanker, men de når kun til "du er ikke god nok" - så stopper jeg dem. Jeg har lært, at når jeg allermindst har lyst til at spise, så er det nok en god idé, at jeg gør det - så jeg kan få ro til at finde ud af hvor problemet i virkeligheden er. 

Det er hårdt. Men måske bare et forbehold man skal tage når man i mange år har brugt mad i stedet for ord.