Kraveben

Det var så den mest intelligente overskrift jeg kunne komme på.

Daten søndag gik fint. Vi sås igen igår. Det var fint nok. Han er ikke kæreste-materiale. Men jeg leder heller ikke efter en kæreste.
Jeg er lidt forvirret på det punkt. På flere, faktisk. Men altså. Jeg har slet, slet ikke lyst til at være sammen med nogen, jeg ikke har følelser for. Men jeg har ikke lyst til at have følelser for nogen. For jeg kan ikke overskue, hvis det ikke er gengældt, og jeg kan heller ikke overskue at være i et forhold.
Så hvorfor fanden har jeg lyst til at se nogen? Det er jo dødsdømt på forhånd.

Det var rart, at jeg levede op til hans fulde hukommelse, og han stadig synes jeg er guddommelig. Og måske ser jeg ham igen, men hvis ikke, har jeg ikke mistet noget.

Min psykolog har ikke svaret på mailen jeg sendte hende for en uge siden. Det gør mig faktisk lidt ked af det. jeg ved jo, at hun kan have travlt. Og det kan være svært at overskue, hvad man sådan lige skal svare.

I det hele taget står både min konto og mit humør i nul. Jeg ved ikke, om det er årstiden, vejret, mine fremtidsudsigter, min spisning eller hvad det er. Men føler mig bare sådan.. Nede. Har nevet meget i mig selv idag. Prøver at muntre mig selv lidt op ved at høre noget musik, og danse lidt rundt. Og har købt noget nyt tøj idag, der var sat meget ned. Og er også igang med at rydde op, og gøre mit værelse rigtig fint.
Men har egentlig bare mest lyst til at gemme mig, under dynen med en kæmpe kop te. Men det får jeg det jo ikke bedre af.
Så henter styrke i små, latterlige ting. F.eks. kan jeg godt lide den måde mine kraveben ser ud på idag.