Tankestrøm og konkretisme.

Jeg landede i København igår eftermiddags kl. 16. Lyset var klart og luften var kold. Jeg kan godt lide den slags luft. Er faktisk pæn stor fan af efterår. Jeg kom hjem, catchede lidt op med virkeligheden (dvs. min netbank og facebook). Ikke videre opmuntrende. En venneanmodning, en irrelevant notifikation, endnu en besked fra min eks og ikke så mange penge tilbage. Lafayette ruinerede mig. Nårh ja, byen var Nice og det var med min familie. Det er lidt underligt. "Min familie". Det er jo det de er. Bortset fra, at det er jo ikke min far. Jeg ved ikke. Føler mig lidt udenfor, lidt malplaceret. Jeg vil gerne på Chagall museum, spise muslinger og gå ture på srandpromenaden. De vil gerne spise friturestegte ting, kæmpe isdesserter og slappe af på værelset. Så jeg fandt min rolle som min mors assistent (hun vil lidt det samme som jeg (nogengange)). Hende skubbede jeg så rundt i Nice i kørestolen. Og de var jo fint. Men også lidt underligt at den eneste måde man kan være sammen med sin "familie" på er at være handicaphjælper. De ni dage føltes lange.

Kalorier blev indtaget i overflod og sirligt skrevet ned i min notesbog. Dag for dag. Men igår da jeg skulle tilbage til virkeligheden (vægten), gik min hjerne på autopilot. Jeg sultede mig fra morgen til aften. Kom under de gyldne 500 i madvarer, men indtog også lidt af de våde varer, så kom lidt over.
Da jeg var hjemme crashede min psyke lidt. Kunne ikke bære at fortsætte på den her måde. Det gør mig jo pisse ulykkelig. Men jeg er jo heller ikke glad når jeg spiser og er overvægtig. Derfor det lidt mystiske indlæg igår. Jeg ved ganske simpelt ikke, hvad jeg skal gøre. Og ville ønske, at nogen kunne hjælpe mig. Så jeg kunne blive glad. Selvom jeg ikke har lyst til at spise. Og virkelig ikke har nogen intentioner om at begynde på det. Ved jo, at det ikke gør mig glad. For helvede.

Idag har jeg nyd livet. København er pæn. Var på kaffebar med en veninde for at ordne praktiske gøremål. Derefter cyklede jeg ind til søerne og kiggede på hvor pænt det var der. Jeg købte to kager, fordi jeg ikke bare kunne købe en, fordi så ville damen vide, at jeg skulle spise den alene. Jeg spiste den omkring lidt i otte. Lige nu er klokken lidt over elleve. Jeg spiste dem på lidt under et kvarter og fik det super dårligt. Det er det eneste jeg har spist idag. Jeg har været ude på toilettet otte gange siden. Har siddet foran kummen med to fingre langt nede i halsen og grædt og grædt. Men jeg har ikke kunnet kaste op. Selvom det er det eneste jeg har lyst til. Fortæller mig selv, a jeg bare må træne ekstra hårdt i fitnesscenret, men kagernes sødme fylder mig og giver mig kvalme. Jeg ved ikke hvor mange kalorier, der er i dem. De har jeg siddet og googlet lidt på. I min bog har jeg skrevet 1000 kalorier. Så det er sådan en fredag aften er for mig. Jeg googler kalorietabeller og hvordan man kaster op.