Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, da min mor igen sagde; "Jeg synes altså, at du går og taber dig..."
Kunne ikke kigge hende i øjnene, så kiggede ud af vinduet.
Gik ud i køkkenet og begyndte at lave deres aftensmad.
Det er det eneste, der er okay for mig lige nu.. Det er at spise lidt mindre. Det giver mig lidt glæde. En lille sejr, en lille succes.. Jeg har ikke lyst til at gøre noget ved det.. lige nu. Jeg er LANGTFRA undervægtig og vi snakker måske om 5 kg de sidste par måneder. Jeg spiser normal aftensmad HVER dag. Det er bare de andre måltider, det kniber lidt med..
du skal passe på du ikke kommer ud på et glide plan med så bliver det 5 kg og de næste 6 kg og så 10 kg osv du vil accepter mere og mere da du ikke selv kan se du taber dig ved det er uskyldig i starten til man bliver fanget og skal til at kæmpe med/mod "anna" igen
SvarSletJeg ved det godt.. Det er bare så fandens svært at kæmpe imod, når det giver en lille slags tryghed midt i alt det her kaos.
SvarSletKram og tak for tanken <3