søndag den 29. juli 2012

I make no apologies for how I chose to repair what you broke


Torsdag
Målet var at komme ud af sengen. Brød grædende sammen, da jeg så eks M og den nye kæreste skulle på stranden på Facebook. Blokerede dem og slæbte mig selv til Frederiksberg Have, hvor jeg fik lidt sol og kvalitetstid m. min bedste veninde Lige indtil hun skulle mødes med sin kæreste.
Alene overvejede jeg om det var nu, jeg skulle gå i seng i lang tid. Igen. Indtil min telefon ringede. 30 minutter efter stod jeg på Nørrebro st. m. J.
Mødte ham en trist og fuld aften for et par uger siden. Vi tog hjem til mig, lavede mad og drak vin og øl. I kolosale mængder. Vi kyssede lidt og gik derefter i seng og SOV.

Fredag
Vågnede m. J. Savnede M. Sendte J på arbejde. Spiste og kastede op. Spiste og kastede op. Spiste og kastede op.
Omkring kl. 2 om natten havde jeg brug for at være fuld. Drak et par øl, og pludselig kom sms fra kokken; "sover du prinsesse?". Afsted med mig. Cyklede hjem til ham i regnvejret, hvor han varmede mig, kyssede mig og før vi faldt i søvn havde vi sex. Ulykkelig.

Lørdag
Vågnede alene i kokkens seng. Han var taget på job. Lukkede mig ud, og cyklede til min fars hus på Vesterbro, som min søster passer. Vi så lidt fjernsyn, spiste, kastede lidt op.
Drak en øl, også tog vi til Islands Brygge; til nogle af hendes venner. Fik ret hurtigt nok, og med min søster på bagagebæret cyklede jeg til indre by. Mødtes m. bedste veninde, hendes kæreste og hans bedste ven, T. Jeg mødte T i søndags, hvor jeg sov hos ham. SOV.
Efter meget latter, flirten og andet godt kyssede han mig. Vi tog hjem til ham, da verden igen lukkede. Kyssede meget, og lige pludselig udbrød manden; "fuuuck, hvor er jeg skæv. Kan vi gøre det her en anden gang?". Lettet gik det op for mig, at jeg ikke blev nødt til at have sex med ham. Vi sov. Tæt.

Søndagsstatus: 3 nætter, 3 senge, 3 fyre. 


Jeg nægter at hade mig selv for det. Og T kan jeg faktisk godt lide. Og jeg prøver jo bare at flygte fra mine tanker, ikke?

"You don't get to call me a whore. When I met you, I thought I had found the person that I was going to spend the rest of my life with. I was done! All the boys and all the bars and all the obvious daddy issues, who cares? I was done. You left me. You chose Addison. I'm all glued back together now. I make no apologies for how I chose to repair what you broke. You don't get to call me a whore." Meredith, Grey's anatomy

lørdag den 28. juli 2012

Kaffe og kærlighed

Ingen kan nogeninde tage

De sekunder
Hvor du smilede
og jeg levende og lykkelig
inderligt troede på,
at du elskede mig

fra mig

og måske betød de i virkeligheden slet ingenting for dig
Al magien
Der byggede mig op
for at efterlade mig
helt i ruiner

Jeg ved ingenting om
hvordan man gør alt det her på Falster, hvor hun kommer fra
Jeg er en stille pige fra Vesterbro
opfyldt af had, mest mod mig selv
Fyldt på en måde, jeg slet ikke er stærk nok til at bære

Og det eneste jeg rigtig har brug for
er en kop kaffe
og din kærlighed
Og det er virkelig alt for meget

Du må gerne glemme kaffen.

Når jeg ser ud i fremtiden forventer jeg, at jeg vil blive lykkeligere, end jeg er nu. Rigtigt eller forkert?

Udfylder spørgeskema til mit nye behandlingssted. Græder lidt.
føler stor trang til at græde - særdeles meget


Er igang med rigtig/forkert udsagn omkring fremtiden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Kan slet ikke forestille mig en fremtid lige nu.
Fyldt at tomhed og håbløshed kæmper jeg videre, uden egentlig at have lyst. For jeg er nået til det punkt i mit liv og i mit spørgeskema, hvor jeg måske skal tage stilling til, at der findes en imorgen. Men jeg er slet ikke i stand til at overskue bare resten af dagen.
Min seng skriger på mig.
Men jeg har en million ting jeg burde gøre. For det plejer at hjælpe lidt.
Jeg har ikke tænkt mig at begå selvmord. Men alligevel lukker jeg øjnene i mørket, når jeg uden lygter cykler over vejen for rødt.

søndag den 22. juli 2012

Jeg har brug for dig. Jeg har brug for luft. Jeg har brug for at trække vejret.

lørdag den 21. juli 2012

Jeg drukner

Overvældet af depression ligger jeg dag efter dag i min seng. Græder ikke rigtig mere, til gengæld er jeg også stoppet med at gå udenfor min dør.

Han dukkede jo bare op ud af det blå og forvandlede mig. I måneder havde depression og spiseforstyrrelse holdt mig nede under vandets overflade; med ham kunne jeg gispe efter vejret, få lidt luft, klar til næste dyk.

D. 1. Maj forlod han mig.
Stod helt alene i fremmed verden uden luft. Blev indlagt på lukket afdeling, fik beroligende, sov med kugledyne, spiste ikke i 6 døgn. Og i løbet af to uger tabte jeg mig 6-7 kg.

Langsomt, minimalt, blev alting lidt bedre. Jeg var stoppet med at falde, men havde ikke samlet mig selv endnu.

Nu har han fundet en ny. En sød pige, der slet ikke er lige så fucked up som jeg er. Som ikke kaster op eller tager overdosis dulcolax hver dag. En, der ikke har solgt sig selv, en der ikke er blevet voldtaget. En, der ikke har en handicappet mor, to psykisk syge søskende. En, der ikke har tre diagnoser. Og er fuldstændig umulig at elske.
Hvor ved jeg det fra?

Jeg går i klasse med hende.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare nogen, at jeg ikke kan gå nogen steder. At jeg er alt for træt. Jeg græder ikke. Er bare ved at drukne lidt. Og jeg bliver liggende her. Bliver bare liggende her.

søndag den 15. juli 2012

Om dørtelefonen

Jeg overvejer at begynde at date. Bare for at få tiden til at gå.

Oprettede faktisk en dating profil for en lille måneds tid siden. Har ikke svaret nogen. Andet end dem, jeg har taget pis på. Jeg er egentlig en ret ynkelig person.
Ikke desto mindre er jeg ved at blive sindssyg. Egentlig ikke af kedsomhed, som jeg før har givet skylden. Ensomheden er nok den, der mere bærer skylden.

Savner M helt vildt, og jeg har stadig svært ved at forstå det. Har mit vindue stående på klem, og hver gang jeg hører, at nogen ringer på i min opgang løber jeg hen til dørtelefonen, fordi jeg tror jeg hører et "hej skat, det er mig". Men det er ikke min dørtelefon, der ringer. Hvor ynkeligt er det lige??

Jeg har heller ikke lyst til at se andre. Det gør jeg alligevel. Fordi jeg måske i et par sekunder kan være tilstede i det her nu, hvor alt burde være okay. Kan jeg ikke bare være okay nu?

RASTLØSHED

Jeg burde have været et varmere sted. Nu, tak. Men sådan er verden ikke. Åbenbart. Har først planer d. 31/7, hvor jeg starter arbejde op igen. Hvad skal der ske indtil da?