Mad og kropsopfattelse

Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg set mig selv som fed. Når jeg kigger tilbage, og ser på billeder kan jeg godt se, at sådan har det ikke været. Jeg er bygget med brede hofter. Jeg vil aldrig kunne passe mindre, end en størrelse 38 på grund af mine hofte-knogler. Jeg har bare kæmpe knogler. Selv med min nuværende overvægt nu, kan man tydeligt se mine ribben. Sådan er min krop så bare. Et eller andet sted imellem overvægtig og normal. Og jeg har hadet mig selv, virkelig meget. Hader mine flæskede arme, kæmpemæssige lår og mine enorme hofter som efterhånden kun kan klemmes ned i størrelse 44/46. Hvis jeg nu skal være sådan helt ærlig. Og det har jeg svært ved. Så jeg køber aldrig jeans mere, køber kun stretch. Det andet er uudholdeligt for min selvtillid.
Det første halve år af 2008 havde jeg det virkelig skidt. Havde min seksuelle debut, som var en seksuel krænkelse; voldtægt. Jeg havde det skidt med med selv. Virkelig skidt. Al den smerte jeg havde lagde jeg i et dybt had til mig selv, andet kunne jeg simpelthen ikke overskue.

"Jeg savner sulten, mætheden er ikke en følelse jeg sætter pris på mere. Når jeg ikke spiser føler jeg mig ren og uafhængig. Nu føler jeg mig fed. Jeg bliver nødt til at lave noget, men energien er ikke steget. Det gør ondt dybt, dybt inden i mig.. Hvorfor spiste jeg? Jeg var jo ikke sulten..

Der er ikke noget der gør mig glad.. Der er ikke noget, der får mig til at føle mig lige så glad som jeg er ked af det. Jeg bliver ved med at gøre alt, for at føle mig glad.. Men det virker ikke. Det bliver ved med at gøre ondt inde i mig, meget dybt inde i mig. Jeg vil ikke snakke med nogen. Det gør det alt for ondt til, det her.. De forstår det ikke, det har de aldrig gjort og kommer de aldrig til."

Uddrag af min dagbog fra marts 2008

  

Og i lang tid ønskede jeg at tabe mig. Og jeg spiste minimalt, og motionerede maksimalt. Og jeg tabte mig, virkelig. Men jeg kunne ikke selv se det. Og det er derfor min motivation for at tabe mig er minimal. Lige meget hvad jeg vejer vil jeg altid se mig selv som fed. 

Men nu er jeg altså kommet i en situation, hvor jeg faktisk gerne vil tabe mig. Har modtaget min gallakjole fra asos, og det ser virkelig dumt ud med mine kæmpe hofter og det spændte chiffon-agtige stof udover. Så siden i mandags har den stået på løb, styrketræning, nul sukker og masser af grønt. Og det eneste sukker ejg har spist er to teskeer i en kop kaffe i tirsdags. Ellers er det gået virkelig godt. Det er bare svært. For de eneste andre diæter jeg har forsøgt mig med er sult. Og den holder jo aldrig i længden. Man tager alt + mere, når man begynder at spise igen. 

  Et billede af mig fra sommeren 2008. Min pointe med hele det her indlæg.. At det handler om generelt at være sund, og tage sig nogle friheder en gang imellem. Man må ikke blive en slave af infoteksterne bag på maden. Elsk dig selv. Jeg prøver i hvert fald.