Min bror

Jeg har altså fået en bror. Sådan lige.
Historien er kort, at da min mor var 3 mdr gravid med mig, knaldede han med en dame et ukendt antal gange. Det kom der altså en graviditet ud af, som altså blev efterfulgt af en baby. Min far påstår, at han intet vidste. Men det gjorde han vidst nok alligevel. I hvert fald mødte han en anden kvinde, som han forelskede sig i. Han blev skilt fra min mor, og flyttede sammen med damen, der er min stedmor.
De levede lykkeligt indtil en dag, hvor min far fik et brev, hvori der stod, at han skulle til at betale nogle penge. Han sagde: "NÆ", også kom der retssag og gentest. Og hovsa, min far havde vidst en søn. Så han betalte penge, og gør det stadig. Han ville fortælle det til min søster og jeg, da jeg blev 18. Men så synes han, at min søster var lidt ustabil (hun var i gang med ECT). Så han holdte mund. Igen.

Min brors mor sad så på facebook mandag aften, og fandt så min søster. Kaldte min bror hen til computeren og sagde: "Det er din søster" - og han anede INTET om, at han havde søstre, vidste kun, at han havde far, der ikke ville se ham. Så han skrev til min søster, der kontaktede mig. Og i kontaktede vores far, der tog hjem til os begge i rap, og fortalte historien og svarede på de 3 millioner spørgsmål vi nu havde. Men nu ved vi det, og han virker VIRKELIG sød. Snakkede i telefon med ham for første gang i torsdags, og der sludrede i om alt og intet i en time og trekvarter. Fantastisk.

Men no wonder, at man er lidt looney. Når ens familie nu engang er sådan noget her.