Min lille bitte bror

Jeg har 5 søskende, og er den næst ældste.
Og det næste stykke skal man vist være lidt vågen for at forstå, men jeg gør mit bedste for at forklare....
Min mor og far fik min storesøster, og 3 1/2 år efter kom jeg til verden. For nyligt fandt vi ud af, at vi havde en anden bror fra 1992, da min far havde knaldet udenom. Han gik fra min mor, da han forelskede sig i en tredje kvinde, som han er sammen med i dag. De fik en pige i 2001.
Min mor fandt min stedfar i 1998, og i 1999 kom min første lillesøster til verden. Og to år efter, i 2001, fik de en dreng.
Altså:
Min far har 3 piger og en dreng, og min mor har tre piger og en dreng. Min fars dreng har autisme, hans pige er ekstremt udadvendt. Min storesøster (som er min mors og min fars) er psykisk syg. Borderline, manio-depressiv, spiseforstyrrelser, dyssocial personlighedsforstyrrelse. You name it, hun har haft diagnosen.
De to børn min mor har med sin nye mand er begge meget indadvendte. De har altid været meget generte. Specielt min lillebror, min lillesøster er med tiden blevet mere udadvendt.

Min bror, lad os kalde ham Victor, har altid haft det svært. Eller ikke svært, men han har bare ikke altid været så hurtig. Han var langsom til at gå, til at snakke, til at læse, men god til at regne. Han har altid haft venner, men har også altid kunnet underholde sig selv i flere timer. Med sine lege, hvor hans fingre var små dage. For et par dage siden, da vi spiste aftensmad, lagde jeg mærke til at blåt bidemærke på hans arm. Han sagde, at han selv havde lavet det, men kunne ikke forklare hvorfor. I går hørte jeg banke-lyde fra hans værelse, så jeg gik derind, og han stod og bankede hovedet ind i væggen.

Jeg er virkelig ked af det, og føler mig meget magtesløs. Min kæreste siger, at han har autistiske træk. Men den opfattelse har jeg bare slet ikke af Victor. Han er ikke udadvendt; men hvis det skulle være afgørende var jeg virkelige autistisk. Men fik arrangeret noget fisk med Victor, min kæreste og jeg selv. Min kæreste kaldte Victors hukommelse autistisk foran ham. Men det er da ikke unormalt, at en 9-årig kan huske et par runder tilbage, vel? Det kan vi andre jo også.

Jeg blev lidt irriteret på min kæreste. Jeg elsker min lillebror rigtig højt, og jeg prøver at bruge så meget tid med ham som muligt. Og jeg er ikke ekspert - men jeg synes ikke, at han virker autistisk. Og jeg synes lidt, at det er at male fanden på væggen, og sygeliggøre Victor. Han har jo gået i normale institutioner hele sit liv, min mor og moster er skolelærere, min moster for børn i specialklasser, og min mormor var pædagog. Ingen af dem har nogensinde sagt noget om hans adfærd.

Men den selvskadende adfærd er virkelig bekymrende. Jeg vil gerne hjælpe, og være der for ham. Give ham 1000 kram og kys, og tale med ham, hvis han har nogle problemer. Min 11-årige lillesøster går på skole med ham, og hun siger, at han sjældent går alene.
Årh.. Det her indlæg hænger overhovedet ikke sammen. Men jeg er bare en bekymret storesøster, der vil ham det allerbedste.