søndag den 19. december 2010

Edward Sharpe And The Magnetic Zeros

Det havde været en kold dag, og natten var endnu koldere. Vi havde siddet og snakket. Lidt om alt, fordi alt var så koldt, og natten var alt for mørk, og der var stearinlys på bordet, og vin i vores glas.
Han trak stolen hen til vores bord for at fortælle. Fortælle om solen, om månen, om stjernerne, og dét liv, vi skal leve. Og da baren lukkede, var han slet ikke færdig med at fortælle. Han havde så mange ord, så meget liv, som han havde at dele.
Og det sneede, så han lånte mig sin hue. Og han trak sin cykel ved siden af os, imens vi forsøgte ikke at falde. Og i hans lejlighed havde han vin og øl og flere stearinlys. Og vi talte om musik, og om det ægte og det falske. Vores kærlighed til The Rumor Said Fire, The Floor is made of Lava og om skønheden. Der hvor man bare lukker øjnene og føler det.
Også spillede han dem, de var fantastiske. Så smukt, smukt, smukt.

Vi lagde os i sengen. Flere stearinlys. Også løb vi, væk, væk, væk.
Fantastisk aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar