mandag den 27. juni 2011

De sidste tre år - dræbende langt indlæg

Da jeg begyndte på gymnasiet var jeg midt i en depression. Havde været på socialforvaltningen for at tigge om at få lov til at flytte, skrev tusinder af digte om mørke og selvhad og jeg prøvede virkelig hårdt at fortrænge Michaels krænkelse. Virkelig hårdt. Jeg knaldede rundt omkring med lidt af hvert. Jeg var ret langt ude. Jeg begyndte til psykolog efter lægesamtaler i efteråret, og jeg begyndte at sælge min krop.
Og den vinter var ubestridt den hårdeste i mit liv.
Min søster afleverede min nevø på børnehjem, og blev indlagt på den lukkede. Jeg fik min første kæreste, der byggede mig for at total smadre mig, der var politiafhøringer og møder på socialfovaltningen. Min søster forsøgte igen og igen at tage livet af sig selv igennem hele foråret. Og jeg levede halvt på afdelingen, hvor jeg besøgte hende og alle de andre syge mennesker, der blev mine venner, hver dag. Og pludselig var det slut. Altså 1.g.

2.g skulle være et rart år, det havde jeg selv bestemt. Jeg kickstartede ved at tage vildt meget på og have sex med eks. Og alle mulige andre. Og det blev for meget, jeg ville have det godt, virkelig. Så jeg gik i cølibat, fortsatte til psykolog. Min søster forsøgte igen og igen at begå selvmord og hun blev indlagt på den lukkede i to måneder, hvor hun fik elektrochok. Og ellers prøvede jeg bare at hænge i, og fortsætte. Fortsætte med det liv og den uddannelse jeg faktisk var igang med, selvom hvert sekund føltes som en kamp. Jeg kæmpede mig op af sengen hver dag, tog i skole hver dag, tog hjem og sov hver dag. Jeg afsluttede mine psykologsamtaler om sommeren, fordi jeg var fyldt 18.

Sommeren var rar og dejlig. Jeg havde ryddet op i mennesker. Veninder, der var dårlige for mig, og min søster havde jeg smidt ud af mit liv. Fordi med dem i mit liv kunne jeg ikke være lykkelig, der var for meget drama. Jeg mødte en sød dreng, og følte endelig at jeg var ved at komme mig over min eks. Skolen startede og det gjorde vores forhold også. Jeg slap for at være hjemme, vi var elskende. Efter kun 2-3 måneders forhold blev magien brudt og et brev med en vidneindkaldelse ødelagde meget i mig. 3 måneders frygt endte med en retssag, hvor jeg alligevel ikke skulle vidne og svinet fik 3 mdr. betinget og 3 mdr. ubetinget.
Starten af det nye år var hårdt. Kærestens mor fik konstateret brystkræft, min mor skulle til Tyskland og opereres, jeg kæmpede med vægten. Og gør forresten stadig. Og det er vel det, der har overskygget alt det sidste halve år. Mad og vægt. Ikke en dag uden tankerne går på kalorier og mad og skal jeg spise idag, eller skal jeg lade være?

Tykke Ditte for et år siden

Efter vognturen har jeg mistet stemmen og taget to kilo på - men  her var jeg endelig nede under de 80. 

Endelig fik jeg den nu højt elskede hue



Og nu sidder jeg her, med huen på. Jeg klarede det fandeme. Imod alle odds. I 1.g sagde en af mine lærere til mig, at jeg nok ikke skulle betale depositum til studietur - jeg ville jo nok ikke gå der til den tid. Men jeg gjorde det - og det endda med et snit på 7,7. 2 12-taller, 3 10-taller, 1 7-tal og 2 4-taller blev mine eksamenskarakterer. Og i ved i hvad? Jeg er faktisk stolt af mig selv. Jeg kunne have gjort mange ting bedre, men jeg kunne godt nok også have klaret alt værre. Tror jeg vil skrive en mail til min gamle psykolog og sige tak. Uden hende var jeg knækket i 1.g. Ikke bare i skolen, men i livet.




"Cause it makes me that much stronger 
Makes me work a little bit harder 
It makes me that much wiser 
So thanks for making me a fighter 
Made me learn a little bit faster 
Made my skin a little bit thicker 
Makes me that much smarter 
So thanks for making me a fighter "

1 kommentar:

  1. Stort tillykke med huen! Det lyder til, at det har været nogen hårde år, super godt klaret!

    SvarSlet