Jeg har fundet ud af problemet. Problemet imellem mig og den nuværende eks. Problemet var vel hos mig, fordi det var mig, der ikke vidste, hvad jeg ville have, og hvordan skulle han så vide, hvordan han kunne give mig det?
Jeg ved stadig ikke, hvad jeg vil have, men jeg ved godt, hvad mit problem er. Jeg kan ikke bestemme mig for, om jeg vil være barn eller voksen. Det er et dilemma jeg møder hver dag - det jeg drømmer om, og det jeg har brug for.
I min drøm er jeg voksen. En rigtig voksen, der bager groft brød og holder vaske-søndage og har børn og mand og søndage ved søerne. Går i højtaljede nederdele og binder mit hår op i en stram knude, uden at ligne en, der klæder sig ud. Jeg har sgu styr på det, i drømmen. Arbejde, mand, skønhed, følelser. Men det er vel ganske almindeligt, at man drømmer om at have styr på det.
Problemet er, at det slet ikke er det jeg vil. Jeg har ikke lyst til at have styr på det hele, eller bage groft brød til min mand og bare vise hele verden, hvor styr på alt jeg bare har. Sådan er jeg ikke. Jeg har ikke styr på andet, end mig selv. Og det har jeg BEHOV for. MIG. At jeg er mig, og prøver at få det koncept til at fungere så godt jeg kan.
Jeg gider slet ikke være så voksen, jeg er okay med at gå i spraglede kjoler og have løst hår. Det er faktisk det jeg egentlig vil. At være lidt fri for de forpligtigelser jeg ikke selv har foretaget. At få en pause fra at se på min mor blive sygere, min lillebror blive mere indelukket og værst af det hele.. en pause fra at se min lillesøster udvikle sig til at blive.. mig. Og bare føle mig helt magtesløs.
Også prøver jeg at skabe nogle ordentlige rammer for dem, prøver at lave ordentlig mad til dem, med masser af grønt, men jeg har ikke selv overskuddet til at spise noget af det, så når jeg bagefter forsøger at gøre hele huset rent kollapser jeg, fordi jeg intet energi har tilbage i min krop.
Og jeg kan ikke redde de her mennesker, eller det her hjem. Ikke når jeg selv har det sådan her. Så giv mig et sted at bo, et sted hvor jeg kan få en pause og prøve at bygge mig selv lidt op - før alt det andet ødelægger mig helt.
Jeg vil flytte hjemmefra, for at kunne være et barn. Er det ikke lidt paradoksalt?
Jeg vil have en pause. Men mest fra mig selv. Og de drømme, jeg i virkeligheden slet ikke drømmer.
Forresten går mine eksamener strålende, og det ser ud som om, at jeg kan komme ind på studiet uden problemer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar