Grænseland

Jeg bevæger mig igennem nattens røg og kulde og mennesker, der alle sammen virker lidt for fulde.
Nogle af dem smiler og vil snakke og tale, men de fleste er i virkeligheden for langt væk i rusen og musikken. Og en stærk arm holder om mig, og jeg læner hovedet mod en rar skulder og lukker øjnene og i sekunder er han den jeg vil leve med, elske med og røre ved og lave mad med og skændes over opvasken med. Og så selvom jeg godt ved, at jeg helst nok bare ville være bare mig, uden nogen ham, så står jeg alligevel der - midt imellem at håbe, at han vil elske mig og håbe, at han glemmer mig, og at han bare er en løgn.