Yes, I'm still running

Ja, så er det eksamenstid. Eller det har det været i et par uger for mig, nu. De første 3 er overståede, 5 to go. Korrekt gættet, det er grunden til stilheden her på bloggen. Altså, delvist. For jeg prøver at arbejde meget intenst med mig selv. Prøver at skrive ting, jeg ikke offentligører. Tekster, der indtil videre kun bliver set af mig. For jeg føler ikke længere, ihvertfald ikke i samme udstrækning, udvikler mig.
Jeg sidder fast. Både emotionelt, men også kreativt.

Anyway, det var ikke meningen, at det skulle være topic of the day.
Jeg var oppe i mundtlig fransk idag. Og jeg synes det gik fint, rigtig fint faktisk. Kom ud fra lokalet med en god mavefornemmelse, og da jeg blev kaldt ind, efter deres votering, smilede de.
Det var blevet til et 4-tal, dvs. på den gamle skala var det et 7 tal. Under middel. Også sidder man der, og får at vide, at alt, hvad man sagde og de ord man brugte var rigtig gode. Men at mit sprog ikke var flydende nok, jeg hakkede for meget.

Men det, jeg egentlig virkelig hader er, at jeg ikke er den der får karaktererne foræret. Ikke så meget i forbindelse med prøver, men mere i forbindelse med årskarakterer. Jeg ved ikke, måske er jeg bare ikke særlig klog. Jeg synes bare ikke, at jeg er dum. Det er frustrerende, aldrig at være tilfreds. Jeg føler hele tiden, at jeg ikke er god nok. Og det er jeg heller ikke. Jeg kommer ud med et snit på omkring ca. 6,5-7, og det er ikke nok. Det er det ikke.

Jeg er ikke god nok.

Det depressive sniger sig ind på mig.
Eller bryder ud af mig.

  Jeg er det erotiske, jeg er alkoholen, jeg er sulten, jeg er destruktiv.

Jeg er kniven.