Jeg har haft besøg i dag.
Da min søster var indlagt besøgte jeg hende dagligt. Men det var langt fra hver dag hun ville se mig. Så jeg hang ud på den åbne afdeling, røg alt for mange cigaretter og small talkede med de andre patienter. En af dem var en mand, som min søster også var gode venner med. De blev begge udskrevet, men holdte kontakten og blev rigtig gode venner. En dag huggede han mit telefonnummer fra min søsters telefon og skrev til mig for at spørge, om jeg havde lyst til en kop mokka.
I dag kom han forbi. Først var han rimelig stille, men jeg har kendt ham i 4 år og ved, at sådan er han. Han rystede, og virkede ikke som om, at han havde det særlig godt. Men efter en kande kaffe, et par liter the og 5 glas Ribena livede han lidt op og vi snakkede i mange timer. Om alt.
Han fortalte, at første gang han mødte mig blev han forelsket i mig. Men han håbede ikke, at det påvirkede vores venskab.
Det lovede jeg ham. Nu har han inviteret mig ud at spise. Årh, gud. Han er virkelig sød, men jeg har altså en kæreste som jeg altså pænt rigtig godt kan lide.
På et eller andet tidspunkt meget snart går jeg under jorden. Og så snakker jeg ikke med nogen, går ikke uden for min dør og spiser ikke noget. Det er min drøm lige nu. Er det fucked? Jeg vil bare gerne sove fra det hele, tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar