En sms bipper ind på min telefon, og jeg er egentlig mest ligeglad. Men sådan er jeg lidt lige i øjeblikket. Indifferent.
Denne aften, hvor timerne bare passerer, har jeg givet op. Jeg er ikke stærk nok, jeg har ikke tid nok. Der er aldrig noget, der er nok. Det er altid for lidt eller for meget og jeg kan ikke finde balancen. Men det er jo ikke noget nyt, at alt forsvinder i mit rod.
"Hvad laver du flotte pige?". En af mine drenge, som jeg prøver at få til at vikariere for M. Ikke at det hjælper, for jeg savner ham stadig hvert evigt eneste sekund. Hvis jeg var vred på andre, end mig selv, ville det måske være mere okay.
"jeg aner det ikke" og det er det mest ærlige jeg nogensinde har været overfor ham. Måske også overfor mig selv. Jeg kan ikke passe på mig.
Under sidste indlæggelse blev jeg en aften puttet af min kontaktperson under en kugledyne, og hun snakkede med mig indtil jeg stoppede med at skade mig selv. Og hun blev siddende indtil jeg sov. Så meget er jeg aldrig blevet passet på før.
I det hele taget magter jeg det ikke. Altså verden. Godnat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar