Nattetanker

Godaften -

Jeg er lidt svær at tage seriøst. Ihvertfald for mig selv. Klokken er på siddende numse 1:15.Og jeg har lige drukket dagens sidste kop kaffe, selvom kroppen hungrer efter MERE MERE MERE. Jeg elsker kaffe, højt.
Imorgen skal jeg op kl. 6, være i skole i 8 timer og derefter til køreundervisning, og hjem og skrive opgave. Måske ville jeg være mindre presset, hvis jeg lavede noget af opgaven nu. Men kan mærke, at min manglende lyst til at sove ikke er ensbetydende med, at jeg kan lave noget.
Vores vægt mangler batterier, så ved ikke, hvad jeg vejer. Det er svært.

I går var jeg i svømmehallen. Der var en mand, der lignede en, jeg har knaldet med. Jeg var der med min kæreste, han smilede til mig. Jeg skammede mig ikke så meget som jeg plejer, altså over min krop, men jeg har også tabt 8 kilo siden januar.

Ham der, jeg solgte mig selv til, han boede lige ved min skole, og jeg cykler ofte forbi hans lejlighed. Hans gardiner er væk nu. Så jeg cyklede forbi i fredags, og kiggede ind. Der er tomt. Fuldstændig. Måske er han i fængsel. Jeg håber det. Jeg håber, at han bliver banket i fængslet. For ti minutter siden græd jeg. Stod i undertøj foran spejlet og kiggede på min krop. Fik jeg sagt, at jeg græd? Jeg kiggede mig selv i spejlet, og jeg sagde: "Jeg håber, at du hader dig selv så meget, at du begår selvmord". Mest til ham. Men også lidt til alle andre.
Den der følelse af at have lyst til at gemme sig i en mørk hule er meget gennemtrængende. Og ville lidt ønske, at jeg stadig røg. Det plejer at dulme mine nerver lidt. I stedet for drikker jeg kaffe. Regner alligevel ikke med at sove. For jeg er bange. Jeg ved ikke helt, hvad jeg er bange for. Nogle gange tror jeg, at jeg er lidt for eksistentialistisk. Kan Sartre smitte?