tirsdag den 7. august 2012

Mange lange samtaler, der slet ikke fører nogen steder

Familiemedlem: "Nu ligger du der igen. Og spilder dit liv, der kunne være fantastisk. Hvis bare jeg havde vidst alt det jeg ved nu, da jeg var ung, kunne jeg have undgået at spilde meget tid. Jeg ved, at man skal være forsigtig, når man snakker med folk med kærestesorger. Man kommer let til at lyde ufølsom. Men... I forhold lægger man ofte de værdier man har brug for at se over på den anden person. Og når man bliver forladt er det dermed de værdier man selv mangler, man i virkeligheden sørger over. Ikke personen. Og når man bliver så ked af det, som du gør, har det ofte intet med forholdet at gøre. Så har du bare brug for en undskyldning."

Min puls stiger og øjnene er fyldt helt op.

Familiemedlem: "Forstår du, hvad jeg siger?"

Mig: "Ja"

Familiemedlem: "Det er sådan set ligemeget, hvilken løgn du fortæller mig. Men du kan ikke blive ved med at lyve overfor dig selv"

Stilhed

Mig: "Men.. Jeg tænker bare.. Når jeg bliver så ked af det, over det her.. Det, du kalder en løgn. Er det så ikke det klogeste at søge hjælp, så jeg kan finde sandheden og bearbejde den?"

Familiemedlem: "Det er vigtigt, at du holder fast i dit liv!"




Ingen kommentarer:

Send en kommentar