En bulimikers dag

Kassedamen i Netto stirrede underligt på mig.

Måske er det heller ikke helt normalt, at hun betjener den samme kunde 4 gange på en dag. Men til mit forsvar havde jeg prøvet at gå derned mens morgenvagterne og mens aftenvagterne var der. Det lykkedes ikke. Og her da jeg var nede for at handle for absolut sidste gang idag (det sagde jeg også til mig selv efter 1. gang. Og efter 2. Men specielt efter 3. Men 4. gang BLEV den sidste), havde jeg lyst til at græde. Jeg vil jo ikke det her.

Vågnede tidligt og besluttede mig for at løbe en tur. Når jeg havde pakket en flyttekasse. Så lidt fjernsyn, tog løbetøj på og begyndte at pakke. Faldt lidt i søvn. Da jeg vågnede så jeg, at min undervisning var blevet aflyst for i dag, lukkede jeg igen øjnene og sov videre.
Da jeg vågnede styrtede jeg ned i Netto. Fyldte kurven. Lagde alt på plads. Og fyldte igen kurven. For igen at ligge det meste på plads.
Hjem, spise, græde, kaste op. Sove.

Da jeg vågnede gik jeg igen i  netto. Denne gang handlede jeg lidt hurtigere. Vidste nøjagtig, hvad min plan var. Kunne næsten ikke vente, og styrtede hjem. Proppede mig med det samme.
Men kunne ikke rigtig kaste mere op. Hele min krop gjorde ondt. Så jeg faldt i søvn.

Vågnede igen omkring aftensmadstid og besluttede mig for første gang i lang tid for at lave et helt måltid. Købte noget porretærte, ind til noget salat og lidt brød. Det tog lang tid at få ned i kurven. Det gør det altid, når jeg planlægger at holde det i mig. Da jeg kom hjem og ventede på, at maden blev færdig kunne jeg ikke længere styre mig. Spiste så grotesk meget ufærdig porretærte, at jeg rent faktisk (bilder jeg mig selv ind) blev dårlig, og måtte ud og hjælpe det op igen.

Min aftale blev aflyst.

Og det passede mig fint. Havde det elendigt. Og havde bare lyst til at fortsætte. Så nåede lige i netto en gang mere for at købe 2 mini meal, noget lille lise kakao og skumfiduser. Også det er igen oppe.

Nu sidder jeg her. Med verdens mest oppustede mave og har de mest sindssyge madtømmermænd. Har spist hele dagen og næsten ikke fået pakket. Føler mig for træt til alt og har bare lyst til at sove.

Så det her er den glamourøse livsstil. Hvor man har det hele. Man spiser OG er smuk (altså tynd).

Virkeligheden er, at det ikke er nogen nydelse at spise. Det er en afhængighed. Og det er ikke sjovt at kaste op. For hver gang jeg kaster op kan jeg mærke, at mine krop bliver svagere. Og jeg tager mere og mere på, fordi det er umuligt (ihvertfald for mig) at kaste så meget op, at nogle af kalorierne altså bliver optaget. Og mine spiseanfald er altid i meget energitæt mad.

Så det var det. Min dag. Uden løgne og instagram-filtre. Råt for usødet.