Stress, forventninger, vanvittigt glade stunder, sult, pres, forelskelse, selvhad, depression.. Jeg er lidt meget fuld af følelser og sådan har det været den sidste uge.
Mad? Well, er gået fra 74,1 til 71,7 på den sidste uge, så behøves jeg vidst ikke at sige mere.
Er startet studie. Og det er fantastisk og forfærdeligt. Jeg elsker at gå i skole og går i en virkelig dejlig klasse. Det er en kæmpe lettelse at komme derover og tænke på noget andet, end mad. Men samtidig er det også pisse hårdt at iscenesætte sig selv og lege, at man er noget andet. Noget lykkeligt.
Var en pisse-hamrende fed rustur!
Slap af sted med at spise til 2 ud af 8 måltider. Næsten uden spørgsmål.
Mine regler fylder for meget lige nu og er for underlige til, at jeg kan spise sammen med andre. For når jeg spiser, spiser jeg helst så hurtigt jeg kan og propper min mund med mad (det ser virkelig ulækkert ud), indtil jeg begynder at græde. Jeg skal stå op, helst gå rundt. Jeg må gerne spise pålæg og ting man kan spise med en ske. Det SKAL være en teske. Jeg må gerne spise "snacks", men jeg må ikke spise rigtig mad. Hvis jeg SKAL spise rigtig mad skal det være supper. Lever af kaffe og boullion-suppe (ja, det er en boullion-terning i varmt vand også med TEske. 25 kcal for en halv liter, hvis det er grøntsags).
Okay, jeg stopper nu. Med at skrive om maden. Bliver fandeme nødt til at grine lidt af mig selv, det er jo simpelthen så åndssvagt. Men på den anden side har mine regler givet mig en ro igennem hele ugen. Jeg skal starte til psykolog i starten af marts. Jeg ved godt, at jeg er helt kuk kuk :-)
Også har jeg mødt en. Som er sådan for god til at være sand. Og alt for god til mig. Så det venter jeg på, at han finder ud af. Han er selvfølgelig min tutor, og det bliver så ubehageligt, når han finder ud af, at jeg ikke er noget værd, og vi kan løbe ind i hinanden på skolen.. Årh, kan slet ikke overskue det. Hvorfor var det lige, at han kyssede mig?
De andre siger, at han er ret væk. Altså i mig. Men kan virkelig ikke tro på det, sådan noget sker ikke for mig. Hvorfor skulle man kunne lide mig? Jeg er ingenting. Jeg er en tyk pige med en trist historie. Det elsker man ikke, det har man ondt af. Og det bliver man træt af. I længden. Så jeg venter - venter på, at han ser, at jeg bluffer.
Så emotionel-status: er et rod. Mere end sædvanligt. Og træt og svimmel. Og mangler at læse 70-80 sider til imorgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar