onsdag den 1. februar 2012

Sccchh! Til stemmen i mit hoved, der igen og igen fortæller mig, at jeg er intet værd og jeg ikke kan.

Overlevede sørme. Igen i dag. Noget af en bedrift. Har fået frosteksem på mine hænder og smører dem i creme hele tiden. Av.
Overvandt selvskade i dag. Men ikke overspisning.
Panikker omkring i morgen. Tror en af underviserne er en jeg har snakket med hos LMS. Kan. Ikke. Overskue. Det. Men kan se noget skema-noget på nettet, og det virker ret overskueligt. Så skal lorte-intro forløb lige overståes og hverdagen i gang. Glæder mig til at fordybe mig.
Panikker over, at min trøst, når jeg har overspist er afføringsmiddel. Men det er lidt forskellige, hvor lang tid, der går før det virker. Og jeg ved ikke, hvornår dagen på skolen slutter præcist. Hvad gør man? Jeg kan ikke lade være med at tage dem, men jeg kan sgu da heller ikke skide på skolen på første dag. Det lugter jo slemt, og man får også ret meget luft i maven af pillerne. Ej, jeg kan virkelig ikke overskue det her. "Hej mit navn er Ditte. Jeg er 19 år og forresten skal jeg skide pænt meget. Hov, nu var det i bukserne. Neeeej, jeg er slet ikke underlig eller syg. Skal vi være i studiegruppe og være venner?". Jeg ser det for mig.

Okay. Jeg stopper med at panikke nu. Lige nu, sagde jeg. Så tager jeg lidt vand, børster mine tænder, tager mine piller, tager nattøj på, vælger et outfit til i morgen (noget med bordeaux og chunky strik) og hopper i seng med min bog.

I morgen vil jeg stå op kl. 6:30 og gå i bad. Så vil jeg gøre mig pæn og fin. Drikke en masse kaffe. Evt. brygge noget til termokanden. Så vil jeg cykle til skolen, så jeg er der kl 8:50 (skal møde kl. 9). Så er jeg der, vil gøre det så godt jeg kan. Og ikke spise før kl. 16, hvor jeg må tage et æble. Kl. 18 må jeg spise aftensmad (boullion-suppe + Knorr's Cup of Soup). Træning kl. 20-21 og så må jeg drikke et glas kakao (halv kakao, halv mælk). Jeg kan godt, jeg kan godt, jeg kan godt. Det kræver bare lidt struktur, ikke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar