torsdag den 23. februar 2012

Det var for godt til at være sandt. I hvert fald det med lejligheden. 3300 for 45 kvm på Østerbro. Gik i vasken efter jeg havde ændret adresse, su, forskudsopgørelse og solgt mine værdipapirer får jeg at vide, at de kun vil leje uden kontrakt - og den går altså ikke, det gør den virkelig ikke. Lidt et slag i ansigtet.

Var til psykolog hos LMS i dag, det gik rigtig godt. Græd dog meget, men kun fordi det virkelig ramte noget. Da jeg fortalte om mine vaner var hendes kommentar: "det lyder ikke særlig omsorgsfuldt". Det snakkede vi meget om, og det var ramte ret meget kernen.
Men det var sidste gang hos hende. Eller kan godt få en aftale, hvis det er noget akut. Hun har været sød, forstående og hjulpet meget i forhold til, at jeg kun har set hende 3 gange. Starter behandling på hospital i marts :-)

Gik inde ved Søerne før LMS, i mine egne tanker og nød solen. Og så møder jeg min kæreste (!!!)! Helt tilfældigt. Nøj, hvor følte jeg mig lykkelig, da han dukkede op ud af det blå på hans blå cykel og kyssede mig. Havde lige tid til at sidde med ham på en bænk i 10 minutter, inden jeg skulle gå. Forår og forelskelse er fantastisk. 

2 kommentarer: