at en følelse
som jeg har mødt lidt før
endnu engang ramte mig
Og det er slet ikke noget nyt
at det ikke føles nyt
for det er jo lige netop det
at sidde fast
nærmest som limet
selvom nogle ting er rarere at føle igen
end andre
Hun forklarede, hvordan
vi som individer
kan krølles sammen
lidt som papir
og vi kan godt rettes ud igen
men linjerne vil stadig være der
ellers skal vi godt nok fyldes med meget botox
grinede hun
og det var der det igen gik op for mig at jeg skal
starte forfra igen
fortælle alt igen
og jeg ved ikke rigtig om jeg kan. Igen.
Vi var jo lige ved at forstå hinanden..
Endnu en linje på mit papir. Ikke noget fantastisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar