mandag den 27. februar 2012

Selviscenesættelse







Jeg magter virkelig ikke det her. Har prøvet tøj de sidste tre timer og jeg ser tyk og grim ud i alt. Er så træt. Og ville virkelig ønske, at jeg lignede hende på billedet. Alt er enten for fint eller for kedeligt. Jeg vil gerne have noget tøj på, der symboliserer at jeg er speciel, men på den rigtige måde. Jeg vil gerne se tynd ud, men uden at jeg har stramt tøj på. Jeg vil se fin ud, men på en måde der ligner at jeg ikke har tænkt over det. Jeg vil være mig, men passe sammen med ham. Han skal synes, at jeg ser gude-smuk ud hver gang han ser mig. Ellers går det jo over. Og jeg ved jo godt, hvordan det kommer til at gå.
Fortsætter den næste times tid før jeg slår mig til ro med et sæt. I morgen vågner jeg alt for sent og alt for usikker og tager det mest neutrale og gennemsigtige på, som jeg kan finde. Og ligner en, der slet ikke er mig. Men det er også okay, jeg er jo heller ikke mig. Gider jo ikke at have kjole på, men har alt for tykke lår til jeans. Årh, giv mig nu en sort sæk - jeg magter det ikke!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar