Min bedste veninde henvendte sig på psykiatrisk skadestue for et par dage siden. Hendes angst har i mange år været tiltagende uden at det er blevet taget seriøst. Og jeg har bare grædt og grædt.
Jeg elsker hende helt til månen og tilbage igen. I løbet af de sidste 13 år har vi været der for hinanden igennem alt, hvad to mennesker kan gennemgå. Nye liv, depressioner, dødsfald, succeser, angst, kærester, søskende problemer, behandlinger. Alt. Og vi kender hinandens historier ud og ind. Der er ikke den ting, vi ikke kan snakke om.
Engang var jeg fortrolig med min søster. Hende har jeg mistet fuldstændig til hendes sygdom. Det gør så ondt, at min bedste veninde skal have det på den måde. Det fortjener hun ikke. Ikke at nogen fortjener det. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for hende. Jeg vil ikke miste hende. Hun må ikke blive så syg. Ikke mere sygdom, ikke flere psykiatriske afdelinger. Hvis der er en gud et eller andet sted, beder jeg til den nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar